All Posts

Kontakter på din Android-mobil

People-for-Android.jpg

Forestil dig, at du er på vej på hjemmebesøg eller til dåbssamtale i kirken. På farten vil du gerne genopfriske hvad barnets navn skal være eller hvilket husnummer, du skal til. Oplysningerne ligger i Kontakter, så du kunne have tjekket det på computeren, inden du tog afsted, men nu er det også muligt at gøre fra mobilen, hvad end du er iPhone eller Android bruger.

I dag er præster og andre medarbejdere i kirken til stede overalt. Kordegnen tjekker måske e-mailen hjemmefra, mens præster deler deres tanker og planlægger den kommende tid. For i en tid hvor selv sjælesorg er blevet digitalt, og man kan chatte med præsten, er der behov for, at det bliver gjort nemt at arbejde digitalt.

Det er netop en af grundene til, at vi har udviklet Kontakter til mobilen. Og nu er funktionaliteten også tilgængelig til Android-telefoner. Helt enkelt betyder det, at du kan have din kontaktdatabase ved hånden overalt. Du kan ringe til en kontakt eller slå deres adresse op, når det er nødvendigt for dig. Klikker du på en udvalgt kontakt, får du vist alle de indtastede informationer om personen, og du kan hurtigt ringe eller sende en besked. Det er også muligt at sende en besked til flere kontakter eller segmenter, helt som i Kontakter på computeren.

Android-app-da.png

Da vi lancerede Kontakter var ambitionen at gøre det så let som muligt for dig og dine kollegaer at håndtere direkte og personlig kommunikation med menigheden, grupper i menigheden eller enkelte sognebørn. Den vision arbejder vi stadig ud fra. Derfor arbejder vi hele tiden på at gøre det endnu lettere for dig at kommunikere digitalt med menigheden. Her er endnu et skridt på vejen: Kontakter på mobilen. Vi håber, at du bliver glad for det.

Topics: Produkt

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Fra kommunikation til relationer. En ny version af kontakter.

Vi startede ChurchDesk for at hjælpe kirken med medlemspleje og kirkens liv og vækst - at nå ud til flere medlemmer og fællesskaber. Det er også derfo...

Read more

Kontakter er nu endnu stærkere

Læs om alle de seneste opdateringer og forbedringer i den nye version af ChurchDesk Kontakter, og gør din ChurchDesk endnu stærkere. Gør din ChurchDes...

Read more

Sådan gør du dig klar til julen

Julen er en travl tid i kirken, men også en af de vigtigste tider på året. For i løbet af december strømmer folk til kirken for at se adventslysene bl...

Read more