All Posts

Hvordan kommunikerer vi kirkens aktiviteter?

Screenshot 2024-07-02 at 16.20.07En af de ting jeg faldt for ved ChurchDesk var kalenderen, hvor begivenhederne bliver præsenteret i datomæssig rækkefølge og forsvinder af sig selv, når begivenheden er overstået. En løsning, der sikrer os mod gamle nyheder på hjemmesiden, og som gør det nemt at udarbejde aktuelle nyhedsbreve. Men det stod hurtigt klart, at kalenderen blev meget lang og uoverskuelig.

Ligegyldigheder på stribe

Kalenderen indeholdt således højmesser, krybbespil, operakoncerter, babysamlesang, filmaftner, studiekredse, pinsegudstjeneste i det grønne, kirkerejser, pastagudstjenester, korsang, konfirmandtiltag, minikonfirmandprogram, kirkegårdsvandringer osv. osv. Med mere end 150 begivenheder på årsplan betyder det, at langt det meste af kalenderen byder på tilbud, der af den enkelte opleves som ligegyldigheder på stribe. Hvis man skal bladre 10 begivenheder igennem, før man finde én, der interesserer, så gider de fleste af os kun at tjekke kalenderen en enkelt gang. Og selvom man er et udholdende kirkemenneske, så betyder mængden af begivenheder, at man ikke kan se skoven for bare træer og med stor sandsynlighed overser lige netop den begivenhed, man ikke kan leve foruden.

Kalender for enhver smag

Der er derfor god grund til at splitte den samlede begivenhedskalender op i en stribe tema-kalendere målrettet udvalgte grupper af menigheden. I Humlebæk, hvor jeg slår mine folder, har vi indtil videre valgt at udarbejde følgende kalendere:

  • Byens Dag
  • Børne- og familiekalenderen
  • Filmkalenderen
  • Foredragskalenderen
  • Foredragskalenderen
  • Gudstjenestekalenderen
  • Julens kalender
  • Kirke og kirkegårde
  • Koncertkalenderen
  • Konfirmandkalenderen
  • Kor og sang kalenderen
  • Menigheds- og menighedsrådsmøder
  • Påskekalenderen
  • Sognedagskalenderen
  • Studiekredskalenderen
  • Særlige gudstjenester
  • Turkalenderen

De enkelte kalendervisninger placerer vi så på de sider af websitet, der netop koncentrerer sig om henholdsvis gudstjenester, foredrag, studiekredse, påske, rejser osv. Næste udfordring består så i at få de enkelte begivenheder fordelt på de rigtige kalendere.

Fordeling efter kategorier

Når man opretter en begivenhed, skal man samtidig tage stilling til begivenhedens ”kategori”. Kategorien bestemmer i hvilke kalendere, begivenheden kommer til at optræde. ChurchDesk byder default på nogle kategorier, men det er slet ikke nok, hvis man vil benytte målrettede kalendere, som jeg her lægger op til. Men det er nemt at oprette supplerende kategorier i systemets kalenderdel.

Når man opretter en kalendervisning, så fastlægger man de kategorier, hvor de tilhørende begivenheder skal vises i kalenderen. Det er heller ikke komplekst. Mere udfordrende er det at oprette en struktur af hensigtsmæssige begivenhedskategorier. Udfordringen ligger i at etablere en kategorisering, der sikrer, at fx en ”julegudstjeneste med krybbespil” kommer til at optræde i hele tre kalendere: ”Gudstjenestekalenderen”, ”Mest for Børn” og ”Julens Kalender”.

Skrmbillede_2015-08-12_13.58.04

Her i sognet har vi 17 temakalendere og benytter ca. 50 begivenhedskategorier. Det bliver et temmelig komplekst skema, men sådan behøver det ikke at være. Vi startede med en del mindre, men tingene udviklede sig derfra. Og er strukturen først på plads, så sker fordelingen af begivenheder på de enkelte kalendere jo automatisk. Jeg har vist et udpluk af det skema, vi bruger for at skabe overblik og korrekt kategorisering. Som det fremgår, så vil fx begivenheder med kategorien ”Gudstjeneste Børn” blive vist i tre kalendere, nemlig ”Gudstjenestekalenderen”, ”Børn og familie-kalenderen” samt kalenderen ”Særlige gudstjenester”, mens højmesserne, der får kategorien ”Gudstjeneste”, kun vises i ”Gudstjenestekalenderen”.

Vis vej til den relevante kalender

Det er ikke nok at udarbejde nogle relevante kalendervisninger og placere dem på de relevante sider på websitet. Da løbende og aktuelle aktiviteter jo er det, der skaber liv på websitet og i kirken, så skal de enkelte kalendere markedsføres. Et af de væsentligste formål med forsiden på websitet er at give den besøgende lyst til at gå længere ind i websiden og til at finde det, der er relevant for vedkommende. Derfor er det en god idé at ”sælge” kalenderne på forsiden med link direkte til kalenderne. Det kan fx gøres ved hjælp af den stribe af bannere, som vi har lagt ind på forsiden af websitet, og som hver især fører til den rette kalender og webside. Et kort blik på Google Analytics fortæller, at det virker. Nu finder de besøgende på websitet den rette kalender, og de klikker sig samtidig ind på de sider, der interesserer dem mest.

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Claus Due
Claus Due
Claus er en af ChurchDesks partnere, og så er han en af de dygtigste og mest erfarne rådgivere for Folkekirken. Hans fokus er strategi, kommunikation og markedsføring af kirken og i den forbindelse driver han Dialog med sognet. Derfor er han den helt rette til at hjælpe jer med at definere jeres strategi og vise jer vejen til at opnå jeres mål.

Del dine begivenheder på Facebook – helt automatisk!

Del dine begivenheder på din Facebook-side – direkte fra din ChurchDesk Kalender – og nå ud til endnu flere mennesker. Nu kan du nemt dele dine begive...

Read more

Lettere tilmeldinger til arrangementer og gudstjenester i kirken

Nu kan du nemt oprette en formular og knytte den til en begivenhed direkte fra din ChurchDesk Kalender. Tilmeldingsformularen bliver automatisk lagt i...

Read more

Søg i ChurchDesk kalenderen og andre gode nyheder...

Det er nu muligt at søge i kirkens kalender efter begivenheder og fravær. Du kan også nemt eksportere søgeresultatet som en rapport til Excel eller pr...

Read more