Omkring 160 kirkelige ansatte og frivillige havde meldt sig til Fyraftensmøde om den gode kirkehjemmeside. Panelet kom både med gode tips og udfordringer til deltagerne. Så læs med her, hvor vi har samlet det bedste om det visuelle og det tekniske bag en flot kirkehjemmeside.
Kirkens hjemmeside er for størstedelen af sognet den første kontaktflade. Konfirmandforældre, dåb, par der skal giftes, tilmelding til foredrag og koncerter eller én, der har brug for at tale med præsten om livets sorger. Behovene er meget forskellige, og alle besøgende på hjemmesiden forventer, at de nemt kan finde den relevante information.
Hvilken oplevelse venter der dem på din kirkes hjemmeside?
Tip: ChurchDesk har netop udgivet denne gratis e-håndbog "Den gode kirkehjemmeside", som gennemgår de grundlæggende trin om tekstskrivning, billeder, søgemaskineoptimering (SEO) m.m. 12. oktober holder vi Kirke til Kirke - online erfaringsudveksling om hjemmesider. Vi skal høre oplæg fra to kirker om at komme i mål med strategien af redesign og lave gode arbejdsgange, så arbejdet med hjemmesiden ikke stjæler din tid. |
Fotos og visuelt udtryk på hjemmesiden
Sille Arent, fotograf og kommunikationskonsulent ved Helsingør Stift, gav på Fyraftensmødet sine bedste tips til at gøre kirkens hjemmeside visuelt imødekommende og flot:
- En levende kirke:
"Der er ikke noget dejligere end at se to glade børn, som er trygge i kirkerummet," fortalte Sille. Derfor er det vigtigt at have billeder af menigheden og de faste aktiviteter - smil og øjne, der byder velkommen og mennesker i fællesskab. Vi har brug for noget visuelt, vi kan identificere os med som mennesker. Ellers kan folk desværre sidde tilbage med indtrykket, at der ikke er nogle mennesker i kirke. Tænk over, hvad der er jeres kirkes udtryk. Bliv eventuelt inspireret af Sankt Mariæ kirken i Helsingør - både i billedesprog og det skrevne sprog, anbefalede Sille. - Hvad køber man i din butik?
Spørg dig selv eller kommunikationsudvalget: Hvad "sælger" vi til sognet? "Sælger" vi ro, fordybelse, fællesskab, højmesser, spisning, familieaktiviteter? Hvor ligger vores fokus? Hvad er vi bedst til som kirke? Og find så en måde at vise det igennem billeder. - Mål, formål, målgruppe:
I processen af at vælge billeder, skal du have for øje, hvad dine overordnede mål er, hvad formålet med forskellige elementer på hjemmesiden er, og hvem din målgruppe er. Mens du bliver skarp på, hvad netop jeres kirkes mål på hjemmesiden skal være, så gå på opdagelse på andre kirkers hjemmesider, pegede Sille på. Stjæl med arme og ben fra andre hjemmesider - og ikke kun nødvendigvis kirkehjemmesider. Hvad fungerer godt på museers eller kendte firmaers hjemmesider? - Religiøs symbolik - hvordan vælger du et godt billede?
Se denne korte video (2 minutter) med Silles anbefalinger om at tænke ud af boksen, når du skal vælge billeder til hjemmesiden:
- Udstyr: Det bedste kamera er dit eget
Man behøver slet ikke et stort og dyrt kamera. Jo mere man fotograferer, jo bedre bliver man. - GDPR: Sæt skilt op "Her fotograferes i dag"
Sille har oplevet, at mange kirker helt er stoppet med at tage billeder, fordi der hersker usikkerhed omkring GDPR. Men det behøves man slet ikke at være, beroligede Sille. Det er vigtigste er, at man er tydelig, at der sker fotograferingen ved en aktivitet. Du må gerne fotografere til en gudstjeneste. Du må også gerne fotografere menigheden til en kirkelig handling uden at annoncere det - men ikke personer ved nadver, dåbsfamilier, konfirmander, brudepar eller familien ved en begravelse.
Overvej at have et skilt - placeret tydeligt - ved alle begivenheder, hvor du har planlagt at fotografere. Få aftaler om fotografering på plads med den ansvarlige forud for begivenheden og spørg gerne de forreste to rækker af kirkebænke, før du begynder at knipse billeder. Man kan markere et område til folk, som ikke vil fotograferes med et skilt "Her kan du sidde".
I hvilke motiver synes I, at troen er nærværende?
- Silles sidste spørgsmål til eftertanke
Tekniske tommelfingerregler og sejlivede SEO-myter
Webudvikler Bjørn Nyborg fra firmaet 29x, guidede os igennem de mange spørgsmål om søgemaskineoptimering (SEO), som hjælper folk finde kirkens hjemmeside. Han fokuserede på disciplinen at være en let hjemmeside at finde og en god brugeroplevelse - for det er noget, Google også synes om. Han gav mange gode tips og tricks til SEO, som du kan se på videoen (11 minutter) herunder, hvor han kommer omkring:
- Hvorfor besøger folk kirkens hjemmeside:
Et analyse- og statistikværktøj hjælper dig til at forstå jeres digitale besøgende, og hvordan du gør jeres hjemmeside mere spændende for de besøgende. - Den gode brugeroplevelse:
Hvad leder folk efter på jeres hjemmeside og hvordan leder du dem derhen? Det er vigtigt at komme væk fra at tænke "indefra og ud" i kommunikationen. - Mobiloptimering er vigtigt:
60-70 % af besøgende sidder ikke ved en computer. Overvej at lave jeres hjemmeside ud fra mobilvisningsformatet og først derefter til computerskærm. Optimér derfor jeres mobilvisning og brug analyseværktøjet til det.
Bjørns hurtige tekniktips:
- Sikkerhed: Husk fluebenet på HTTPs (den lille hængelås).
- Page speed score: hurtigere indlæsning af hjemmesiden gør, at folk bliver længere.
- Søgeord: Lav kvalitetsindhold og drop at overbruge søgeord, for Google bruger dem ikke længere til SEO.
- Metabeskrivelse: Vær kvalitetsbevidst om metabeskrivelsen til Google, så folk ved, hvad de kan forvente.
- Bliv synlig på Maps: Få kirken oprettet på Google Maps ved at oprette en Google Business Profil.
Bliv inspireret af andre kirker
Sognepræst Louise fra Blovstrød sogn og kordegn Henrik fra Sankt Hans sogn delte deres erfaringer med at lave de gode rammer for en flot kirkehjemmeside.
Deres gode råd kan du læse på bloggen her:
Tommelfingerregler for den gode kirkehjemmeside - kirkers bedste råd
Se Fyraftensmødet her, hvor du kan høre deltagernes spørgsmål til panelet og få fingerne i de links, som Bjørn og Sille delte:
LÆS OGSÅ: På denne blog [Guide] Kirkens hjemmeside er migreret - hvad nu kan du finde inspiration fra andre kirker redesignede hjemmesider og et par gode tips til at få i gang med at redesigne din kirkeshjemmeside - side for side.
Gratis ressourcer
1. september blev den nyeste ChurchDesk e-håndbog lanceret. 25 siders som guider kirker igennem de grundlæggende skridt i arbejdet med den gode kirkehjemmeside. Her kan du læse mere om målgrupper, tekstskrivning, do's and don'ts om billeder, sidestruktur, om overskrifter og metatags til en god SEO(søgemaskineoptimering) og meget mere. Download e-håndbogen gratis her:
Kommende online events:
Du kan altid finde alle kommende events på denne side: https://www.churchdesk.com/da/community