All Posts

Nyhedsbreve fra kirken hjælper familier slå rødder i sognet - 10 gode tips fra Fyraftensmøde

Oplægholdere på fyraftensmødet i januar

På Fyraftensmødet 25. januar havde vi besøg af Lærke Hansen og Signe Danielsen. De er begge dygtige kommunikatører fra folkekirken, hvis nyhedsbreve er meget populære og har en imponerende åbningsrate på mellem 70-80 %. Lær deres bedste tips i denne blog og bliv selv en stærk digital kommunikatør.

Nyhedsbreve styrker båndet til sognet 

Over 80 personer fra hele landets kirker var spændte på at høre tre skarpe indlæg af sognepræst Signe Danielsen (Sankt Markus Sogn, Frederiksberg), kommunikationsmedarbejder og kirke- og kulturmedarbejder Lærke Hansen (Sankt Lukas Sogn, Aarhus) og kunderådgiver Anne-Sofie Holm (ChurchDesk). I løbet af en time fik alle deltagere en liste af gode tips til, hvordan man gør sit nyhedsbrev bedre. Der blev snakket om buzz words og det bedste tidspunkt at sende et nyhedsbrev.

Så læs med her, få de bedste tips og se hele Fyraftensmødet nederst i bloggen. 

"Jeg skriver, som jeg ville skrive til mine venner"

Kommunikationsmedarbejder og kirke- og kulturmedarbejder Lærke Hansen udsender tre forskellige nyhedsbreve med i alt 1450 modtagere - ét til børnefamilier, ét om koncerter og ét generelt. Hun har arbejdet fokuseret i flere år med at skabe gode nyhedsbreve og løbende invitere besøgende i kirken til at skrive sig op som modtager. Hun har fokus på sprog, segmenterede målgrupper, relevant indhold og lækkert design. Derfor har hun nu mange modtagere, og 70-80 % af modtagerne åbner nyhedsbrevene.

Her er Lærkes fem bedste tips:

  • Sørg for, at folk nemt finder dine nyhedsbreve
    Både til aktiviteter i kirken og online i online formularer sørger Lærke for at spørge folk, om de vil modtage flere informationer fra hende om kirkens tilbud. Til fysiske aktiviteter tager hun et stykke blankt papir med eller laver en QR-kode, som folk kan scanne. På hjemmesiden sætter hun en widget (altså pop-up besked), hvor folk kan skrive sig på til nyhedsbrevene. Og på alle kirkens tilmeldingsformularer til konfirmation, dåb og bryllup sætter Lærke også tilmelding til nyhedsbrev på.



  • Udvælg indhold nøje
    Lærke anbefaler at samle "nok guf" til et spændende nyhedsbrev. Det er vigtigt, at folk modtager et spændende nyhedsbrev og ikke bare en lang liste af de regelmæssige aktiviteter. Lærke udvælger 10 punkter til nyhedsbrevet og inkluderer ikke højmesser. Hun skimmer kalenderen og vælger enkeltstående begivenheder samt en varieret blanding af tilbagevendende aktiviteter, som repræsenterer kirkens liv (fx gudstjeneste, udflugt, musik, kunst). Og så er hun opmærksom på store, aktuelle emner som menighedsrådsvalg i 2024. 
  • Uformelt sprog og personlig tone
    Sproget skal være forholdsvis uformelt og personligt. Lærke anbefaler, at kirkens kommunikation på tværs af platforme (nyhedsbrev, sociale medier, hjemmeside, kirkeblad) har samme personlige tone. Hun oplever, at sognets beboere føler sig personligt talt til, fordi hun skriver, som hun ville skrive til sine venner. Ved at bruge en personlig tone giver man modtagerne en følelse af, at de får et nyhedsbrev fra en person; ikke en institution. 

    Jeg oplever, at folk siger "Hej Lærke, tak for nyhedsbrevet, skønt at høre fra dig."

    - I dagene efter et nyhedsbrev er udsendt 

  • Lav en sjov eller skæv titel
    Lærke deler et par eksempler på titler, som vækker læserens nysgerrighed for indholdet i nyhedsbrevet. Det kunne være formuleringer som: "Mest af alt holder vi af hverdagen", "Kom maj, renoveringer og konfirmationer i lange baner", "Det er endelig blevet december med sne, snot, travlhed og forventningens glæde" eller "Fødselsdagsfest, vikingerollespil og musikoplevelser". 
  • Find din stemme 
    Kast dig ud i det, siger Lærke. Én gang om måneden er ikke for tit. Prøv dig frem med sproget, se hvilke reaktioner der kommer fra sogn og kollegaer, juster tonen og prøv igen.

⇒ Du kan skrive dig op til Lærkes nyhedsbrev her og få inspiration til din kirkes nyhedsbrev.

Kirken taler ind i dét, forældre længes at give deres børn

Sognepræst Signe Danielsen sender sammen med kirkens organist to forskellige nyhedsbreve ud til omtrent 900 modtagere - ét til børnefamilier og ét om musik. Hun drømmer om at få et nyhedsbrev om voksenaktiviteter, men mangel på tid og ressourcer har indtil videre været en udfordring, for "hvis man skal gøre det, skal man også gøre det ordentligt", siger Signe. Man skal være realistisk omkring sine planer og ikke starte, hvis nyhedsbrevet så kun bliver udsendt et par gange. 

Mange af de retningslinjer, Signe bruger for sine populære nyhedsbreve er ting, hun lærte, mens hun arbejdede med projektet Børn i kirken.

Her er Signes fem bedste tips:

  • Læg en holdbar plan
    Signe udsender seks nyhedsbreve om året, som går forud for de seks børnegudstjenester, hun afholder i kirken. På den måde er arbejdet overskueligt, og Signe kan fortælle nye forældre eller besøgende i kirken, at nyhedsbrevet kommer seks gange. Det giver en forventningsafstemning fra starten, og det skaber tillid, siger Signe. 
  • Send nyhedsbrevet, når folk sidder i sofaen
    Signe sender altid sit nyhedsbrev onsdag aften kl. 20. Omkring dette tidspunkt er forældre færdige med aftensmad og putning, og de sidder i sofaen for at planlægge weekendens aktiviteter. Så lav dit nyhedsbrev i forvejen og sæt det op til automatisk at blive sendt ud onsdag aften kl. 20.



  • Hvem sender?
    Børnefamilier vil gerne have en relation til noget, særligt det lokale. Samtidigt vil de gerne have en fornemmelse af, at de hører til. Modsat Signes tidligere forestillinger om et nyhedsbrev sendt fra kirken, lærte hun i projektet Børn i kirken, at den personlige afsender er afgørende. Derfor sender hun nu altid sine nyhedsbreve med sig selv om afsender - også hvis en anden har skrevet indholdet. Ligesom Lærke oplever Signe også, at folk på gaden siger tak for et godt nyhedsbrev. 
  • Brug buzz words, som taler ind i modtagerens virkelighed
    Signe deler, hvordan særlige buzz words som vi plejer , byg rede og slå rod kan sætte rammen om, hvad folkekirken kan give den danske befolkning i 2024. Hør Signe gå mere i dybden med buzz words i videoen herunder.
  • Hvad længes folk efter?
    Nyhedsbrevet skaber relationer, siger Signe. Kirken kan være med i samtalen om dét, folk længes efter uden for hverdagens trummerum. Hvilken fortælling eller fællesskab vil folk gerne være en del af? Den længsel kan kirken tale ind i gennem løbende kontakt i nyhedsbrevet. 

Hvordan kan buzz words styrke dine nyhedsbreve?

Se videoen (6 minutter) her og hør, hvordan Signe danner relationer med børnefamilier gennem den personlige afslutning Med venlig hilsen Signe, finurligt sprog og effektive buzz words. Igennem disse tips formår Signe at fastholde relationen med familier, der flytter væk, men alligevel kommer på besøg i den gamle sognekirke, der føles som deres egen.

Se hele Fyraftensmødet

Her på linket kan du finde hele Fyraftensmødet om nyhedsbreve, hvor du kan høre de fulde oplæg fra Lærke, Signe og Anne-Sofie samt spørgsmål fra publikum.

Slide fra Anne-Sofies oplæg om nyhedsbreve

Vil du inspireres yderligere om nyhedsbreve? Vi har flere gode ressourcer til dig her:

Ny e-håndbog om nyhedsbreve i kirken kommer til februarE-håndbog nyhedsbrev banner

I denne tid færdiggør vi den næste gratis e-håndbog, som handler om nyhedsbreve fra kirken til sognet. I e-håndbogen vil du finde en række tekniske tips, videoguides og et interview med tekstforfatter og taleskriver Sophie Dam fra Engage CPH, som til dagligt hjælper folk med at blive skarpere kommunikatører. Vi har indsamlet gode erfaringer fra folkekirken, og hvad kirken kan lære fra andre kulturinstitutioner. 

E-håndbogen lanceres i februar.  

Få e-håndbogen om nyhedsbreve før alle andre

Kirke til Kirke - online erfaringsdeling den 5. marts kl. 14-15

Postkasse og invitation til Kirke til Kirke event

Ved Kirke til Kirke tirsdag den 5. marts går vi i dybden med, hvordan du laver de bedste nyhedsbreve i ChurchDesk. Sammen kigger vi på, hvad du kan med en simpel nyhedsbrevsopsætning, og hvilken designfrihed du kan opnå med det udvidede nyhedsbrev i Studio (tilkøb). Der vil være tid til spørgsmål og samtale i plenum om erfaringer med nyhedsbreve.

Tilmelding til Kirke til Kirke

Netværksmøder i 2024

Vi holder Netværksmøder igen i 2024. Der vil både være møder i større byer på Fyn og i Jylland samt i København, hvor vi får besøg af repræsentanter fra lokale provstier, som giver faglige indspark. De første datoer er klar:

Kom med i Aalborg torsdag den 8. februar kl.10-15 eller i Odense torsdag den 21. marts kl.10-15.

Vi holder også et netværksmøde på Sjælland i løbet af foråret. Datoen bliver meldt ud på vores hjemmeside her og i vores Facebook Netværk, hvor du også er velkommen. 

 

Topics: Kirkens kommunikation, events, Inspiration, Digitalt værktøj, nyhedsbrev

Line Hede
Line Hede
Brænder for at hjælpe kirken nå flere mennesker med spændende indhold.

Tema: Lær at skrive nyhedsbreve, der skaber bånd til sognet

Hvad får kirken ud af at lave nyhedsbreve? Hvad kan nyhedsbreve, som kirkebladet ikke kan? Kom med til vores online events om nyhedsbreve og bliv en s...

Read more

Karlebo Sogn havde 35.000 deltagere til deres begivenheder sidste år - sådan har et fast nyhedsbrev hjulpet dem

Kirsten Johansen er sognepræst i Karlebo sogn, men hun er efterhånden også en garvet ChurchDesk bruger. Sidste år, da en af sognets kirker havde jubil...

Read more

4 simple trin til at sende bedre nyhedsbreve fra kirken

Vi har længe prædiket, at en vigtig del af kirkens medlemspleje er at dele nyheder og informationer digitalt. For kender menigheden og lokalsamfundet ...

Read more