All Posts

4 simple trin til at sende bedre nyhedsbreve fra kirken

Vi har længe prædiket, at en vigtig del af kirkens medlemspleje er at dele nyheder og informationer digitalt. For kender menigheden og lokalsamfundet ikke til kirkens spændende tilbud, dukker de heller ikke op. Men ét er at sende et nyhedsbrev. Noget andet er at sende et spændende nyhedsbrev, som bliver åbnet og læst. Ensformige og irrelevante nyhedsbreve bliver hurtigt kedelige at læse. Derfor har vi samlet fire trin, som kan hjælpe dig til at sende bedre nyhedsbreve fra kirken.

4 simple trin til at sende bedre nyhedsbreve fra kirken

Forestil dig, at du hver uge modtager et nyhedsbrev med en oversigt over den næste uges begivenheder. Hver gang inkluderer listen onsdagens babysalmesang, torsdagens ungdomsarrangement og søndagens højmesse, og disse gentagne informationer overdøver eventuelle nye aktiviteter, som er inkluderet i ugens nyhedsbrev. De faste modtagere vil miste interessen og ikke læse nyhedsbrevet grundigt nok til at lægge mærke til de nye tiltag. I stedet vil de observere, at nyhedsbrevet ligner sig selv og konkludere, at der nok ikke er noget nyt. Så hvordan gør man nyhedsbrevet spændende?

1. Hav en personlig afsender

Ved at have en person fra kirken som afsender, virker nyhedsbrevet allerede mere tiltalende. Hav for eksempel “Sognepræst Kirsten” som afsender og sørg for, at det er samme afsender eller kun varierer mellem få forskellige afsendere fra nyhedsbrev til nyhedsbrev. Det fremstår nemlig personligt. Dit e-mailsystem bør også tillade, at modtagerens navn automatisk bliver tilføjet til e-mailen. På den måde virker det som om du eller præsten har noget specielt at sige til netop denne person. Du kan overveje at tilføje kirken, sognet eller provstiets navn efter afsender-navnet, så det fortsat står klart, hvor du skriver fra. En e-mail fra et genkendeligt navn bliver oftere åbnet end en e-mail fra en organisation som kirken.

2. Send på samme tid 

Vælg en ugedag eller en dato, som jeres nyhedsbrev bliver sendt ud på, og lad det være samme dag hver gang. Vi, som modtagere, kan godt lide at vide, hvad vi kan forvente. Hvis vi ved, at der hver lørdag kommer en ny tilbudsavis fra supermarkedet, så har vi ofte også i baghovedet, at vi skal opsøge og læse denne lørdag. Det samme gælder nyhedsbreve fra kirken. Hvis nyhedsbrevet altid kommer den 1. eller om tirsdagen, så ved modtagerne, at det er her de kan forvente at skulle sætte lidt tid af til at læse om jeres tilbud og budskab.

3. Hemmeligheden ligger i gode emnefelter

Det er en kunst at skrive gode emnefelter, og et indbydende emnefelt er ikke “Kirkens nyhedsbrev, April 2017” - tværtimod. For et emne som dette inspirerer ikke modtageren til at åbne e-mailen. Emnefeltet skal fortælle modtagerne hvorfor de bør åbne e-mailen og læse videre. Hvis den ikke gør det, kunne dit nyhedsbrev lige så godt være foruden.

Et indbydende emnefelt kræver, at du skriver noget der indbyder til et spørgsmål eller en forundring hos modtageren uden at give svaret dertil. Derved bliver modtageren nødt til at åbne e-mailen for at få svar på deres undren. Et eksempel kunne være emnefeltet “5 sjove aktiviteter for dine børn i april”. Dette emnefelt stiller et spørgsmål hos læseren om, hvad aktiviteterne er, men besvarer det ikke. Dit emnefelt behøver ikke fortælle om alt hvad der er at finde i nyhedsbrevet. Vælg i stedet én ting, som du tror vil få flest muligt til at åbne (for eksempel disse aktiviteter for børn) og fremhæv den i emnefeltet.

Er det lettere sagt end gjort? Måske. Det kræver i hvert fald eksperimentering at finde ud af, hvilke typer af emnefelter, der får flest muligt til at åbne dine nyhedsbreve. Og derfor er det vigtigt at holde øje med jeres data om, hvad der virker.

4. Brug jeres data og se hvad der virker

Dit e-mailsystem bør lade dig se data på de e-mails du har sendt ud. Jo flere nyhedsbreve du sender på e-mail, jo mere data har du at analysere. Det betyder, at du for eksempel kan aflæse hvor mange af de personer, som har modtaget dit nyhedsbrev, som også åbner det. På den måde kan du se, om dit emnefelt er godt nok til at lokke læsere til nyhederne. Du kan også se, om læserne klikker på tilmeldingslink eller andre links i din e-mail, og konkludere på, om de også finder nyhederne interessante.

En anden måde at evaluere dine nyhedsbreve på er ved at spørge nogle af modtagerne, hvad de synes. De kan spørges ansigt til ansigt, men du kan også stille spørgsmålet i et af dine nyhedsbreve. Det kunne være spørgsmålet “Fandt du denne information interessant?” eller “Fandt du hvad du ledte efter?”. Aktivér og engagér menigheden, ved at indgå i en dialog med dem.

Der er mange måde at samle og bruge data på, og vi vil meget gerne hjælpe dig. Har du brug for et godt råd? Eller har du et spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte os på 7070 2670 eller support@churchdesk.com.

Vil du vide endnu mere om gode nyhedsbreve? Hvilke billeder der skal inkluderes? Hvordan du skal skrive? Så prøv vores 7-dages gratis e-mailkursus om nyhedsbreve i kirken her.

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Hvorfor skal kirken være på Facebook?

Danskerne er online det meste af dagen. Kig dig omkring i toget, bussen, køen i supermarkedet, eller mens du venter på grønt lys. Du vil højst sandsyn...

Read more

Bedre information med nyhedsbreve og SMS

Vor Frue Kirke i Aarhus annoncerer ikke blot koncerter via dagbladene og brochurer, men også via SMS og nyhedsbreve. Det er nemt at bruge og muliggør ...

Read more

Nyhedsbreve fra kirken hjælper familier slå rødder i sognet - 10 gode tips fra Fyraftensmøde

På Fyraftensmødet 25. januar havde vi besøg af Lærke Hansen og Signe Danielsen. De er begge dygtige kommunikatører fra folkekirken, hvis nyhedsbreve e...

Read more