All Posts

Tip: Få flere besøgende på kirkens hjemmeside

Få-flere-besøgende-til-din-hjemmeside.png

Vi kender alle sammen til tvivlen om, om det store arbejde der bliver lagt i kirkens hjemmeside overhovedet bliver bemærket. Besøger interesserede overhovedet siden for at finde informationer om kirken og dens fællesskaber? Eller kigger de nærmere i printet materiale eller lokalavisen?

Der er ingen tvivl om, at kirkens hjemmeside kan få mange flere besøgende. Det kræver dog, at den giver svar på de spørgsmål, som de interesserede søger efter.

I denne artikel vil vi guide dig igennem, hvad der skal til, for at få flere besøgende på kirkens hjemmeside.

Her er de spørgsmål, du skal svare på, for at få flere besøgende

Vi har undersøgt hvilke spørgsmål der oftest bliver stillet, når folk søger efter kirkens hjemmeside på Google.

De er som følger:

  • Hvad koster en begravelse i kirken?
  • Hvem pynter kirken til bryllup?
  • Hvordan vender kisten i kirken?
  • Hvad koster det at blive gift i kirken?
  • Hvordan foregår en vielse i kirken?
  • Hvor lang tid tager en bisættelse i kirken?
  • Hvor lang tid tager en konfirmation i kirken?

Det er nok ikke de spørgsmål, du havde regnet med var de oftest søgte i forbindelse med kirken, men ved at stille og svare på disse spørgsmål øger du chancen for, at netop din kirkes hjemmeside bliver vist ved en Google-søgning.

Stil spørgsmål og svar bredt på dem

Hvis de samme søgeord, som en søgende skriver, er på kirkens hjemmeside øger du chancen for, at de få vist kirkens hjemmeside. Har du søgeordet mange gange på én underside og dækker teksten i øvrigt emnet grundigt, øger du yderligere chancerne.

Hvad betyder det?

Opret undersider på kirkens hjemmeside, som omhandler henholdsvis bryllup, begravelse og konfirmation. Stil spørgsmålet fra punktet ovenfor og svar så på det. Sørg samtidig for at have svaret bredt på spørgsmålet, da det måske ikke er stillet i samme tro, som den du besvarer det ud fra.  

Sørg også for både at bruge ordene vielse, bryllup, pynt, pris og tid flere gange på bryllup-siden.

Vil du øge dine chancer endnu mere, skal du oprette endnu en underside til hvert spørgsmål. Er det et bryllups-relateret spørgsmål, bør du i så fald linke til undersiden fra bryllups-siden.

Det kan ikke understreges nok:

Hvis du vil have flere besøgende på kirkens hjemmeside, skal du skrive de spørgsmål de søger efter og efterfølgende svare på dem med de samme ord, som spørgsmålet bruger.

Et eksempel på din bryllups-side

Titel: Vielse i kirken

Links til undersider:

Hvordan foregår en vielse i kirken?

Indhold på underside: Hvordan aftaler man vielsen, hvad sker der op til, og hvordan foregår det på selve dagen?

Hvad koster det at blive gift i kirken?

Indhold på underside: Skriv pris eller om det er gratis, samt hvad prisen inkluderer

Hvem pynter kirken til bryllup?

Indhold på underside: Svar på spørgsmålet, men svar også på hvem der pynter eventuelle lokaler, som brudeparret måtte have lejet.

Inkluder eventuelle andre spørgsmål og svar, som du har hørt stillet.

Vil du ikke lave så mange undersider, kan du have en samlet bryllups-side, som besvarer alle spørgsmål.

Hent inspiration på Folkekirken.dk side om bryllup i kirken

Folkekirken.dk gør præcis det ovenstående på deres underside om bryllup. Derfor er deres side også den allerførste der kommer, når man for eksempel søger på “Hvad koster det at blive gift i kirken?” - også selvom de ikke direkte besvarer dette spørgsmål.

Hvordan kan det være?

Det at Folkekirken.dk bruger søgeordende og sætningerne kirke, vielse, hvordan foregår et bryllup i kirken, vielse i kirken og lignende utallige gange, er en af grundene til, at deres side med svar, bliver vist først ved en Google-søgning. En anden grund er, at mange andre hjemmesider linker til Folkekirken.dk og dermed fortæller Google, at det er en hjemmeside med mange relevante informationer.

Tænk, at din kirkes hjemmeside kunne klare sig lige så godt?

Det kræver, at du gør det samme.  

Har du spørgsmål?

I ChurchDesk er det nemt at opbygge undersider, om de begivenheder i livet, der ofte finder sted i kirken (dåb, konfirmation, bryllup og begravelse). Har du spørgsmål til, hvordan du bærer dig ad? Så kontakt vores support på e-mail: support@churchdesk.com eller telefon: 7070 2670

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Guide til billeder på kirkens hjemmeside

Der er ikke noget som gode billeder, der kan løfte indtrykket af en hjemmeside og give de besøgende lyst til at blive på siden. Men hvordan vælger man...

Read more

3 ting kirkens hjemmeside ikke behøver

Mange nye besøgende vil åbne kirkens hjemmeside, før de selv kommer i kirken. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden giver et godt førstehåndsindtryk o...

Read more

Mange danskere bruger smartphones

"Mobilvenligt design tilpasser jeres hjemmeside til de mindre skærme på smartphones og tablets, samt ændrer på brugerfladen, så denne gøres nemmere og...

Read more