All Posts

Sådan finder folk kirkens hjemmeside

Langt de fleste kirker er kommet online med en hjemmeside. Men hvordan finder folk i sognet frem til siden? Vi har gravet lidt i statistikken og giver dig her nogle svar.

Når ti personer lander på en kirkes hjemmeside, har fem af dem fundet vej via en søgemaskine, tre kendte adressen i forvejen, og to har fulgt et link fra for eksempel Sogn.dk eller Facebook. Det viser statistik fra femten tilfældigt udvalgte kirker, der benytter sig af ChurchDesks samlede platform.

macbook-pro-338619_640

Halvdelen starter hos Google

Især Google er den store leverandør af besøgende til kirkernes hjemmesider. 45 procent af samtlige gæster har startet deres søgning hos Google, hvilket understreger vigtigheden af at være let at finde netop der. Der søges især på kirkens navn, og derfor er det let at komme til top på Googles resultatlister, hvis man har et unikt navn. Omvendt må kirker med navne som Vor Frue og Vor Frelser kæmpe mere for opmærksomheden. Den såkaldte henvisningstrafik tegner sig for i alt nitten procent af alle besøg. Det er links fra andre sider som for eksempel lokale byportaler og provstisider. Sogn.dk tæller også med her, men kun to procent af samtlige besøg på kirkernes hjemmesider stammer fra folkekirkens sogneportal.

Facebook kan give flere hjemmesidebesøg

Der er lidt flere hjemmesidegæster, der kommer via henvisning fra Facebook end fra Sogn.dk. I gennemsnit stammer tre procent af besøgene fra Facebook, men det dækker over store udsving hos kirkerne, hvor nogle kirker slet ingen henvisninger har fra Facebook, mens to kirker får henholdsvis elleve og atten procent af deres gæster fra Facebook. Facebook ser med andre ord ud til at have potentiale til at trække mange besøgende ind på kirkernes hjemmesider, hvis mulighederne udnyttes. Hent ChurchDesks gratis guide til Facebook for kirker

Populære menupunkter

Hvilke menupunkter er så mest populære på kirkernes hjemmesider? Hos tretten af de femten kirker er menupunktet "kontakt" på top 10-listen over mest besøgte sider. Næstmest populære menupunkt er "kalender", som findes på tolv siders top 10-liste, og derefter kommer "gudstjenester" (hos 10 kirker), "præster" (hos 9 kirker), et menupunkt med kirkens navn (hos 6 kirker) og "aktiviteter" (hos 5 kirker). Der er altså nogle centrale menupunkter, som hjemmesidegæsterne ofte besøger, og som man kan blive inspireret af, hvis man selv skal til at bygge en hjemmeside op. Derudover finder man på kirkernes hjemmesider historier, nyheder og arrangementreklamer, der trækker mange besøgende, mens de er aktuelle.

Undersøgelsen er lavet 21. august 2013 via Google Analytics med data fra 15 tilfældigt udvalgte kirkers internettrafik i perioden 21. juli til 20. august 2013.


 

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Guide til billeder på kirkens hjemmeside

Der er ikke noget som gode billeder, der kan løfte indtrykket af en hjemmeside og give de besøgende lyst til at blive på siden. Men hvordan vælger man...

Read more

Er kirkens hjemmeside for alle eller ingen?

De fleste hjemmesider er målrettet grupper af mennesker med relativt ens behov. Hjemmesider for folk, der interesserer sig for windsurfing, skiferier ...

Read more

Tip: Få flere besøgende på kirkens hjemmeside

Vi kender alle sammen til tvivlen om, om det store arbejde der bliver lagt i kirkens hjemmeside overhovedet bliver bemærket. Besøger interesserede ove...

Read more