Der er kommet en række mindre forbedringer i ChurchDesk i de seneste par måneder. Her i bloggen kan du finde en oversigt.
Hvilke nye funktioner er kommet?
- Tidsregistrering: Over sommeren blev tidsregistrering en del af ChurchDesk-platformen
- Multi-Sogn: Nu kan kun de relevante personer se fravær og fraværstyper
- Kalender: Print af begivenheder vil blive muligt igen
- Indsamlingssøjlen: Nu er Indsamlingssøjlen ankommet
- Mobil app: Nem og sikker login også fra mobilen
Tidsregistrering
Nem og hurtig tidsregistrering er nu blevet en mulighed i ChurchDesk for alle kunder på almindelige abonnementer.
I løbet af sommeren lancerede vi vores nyeste værktøj - nemlig tidsregistrering. Det er et værktøj, der både kan registrere arbejdstimer for ansatte og lave rapporter med det fulde overblik. Tidsregistrering i ChurchDesk stemmer overens med lovgivning og retningslinjer. Mange kirker har allerede taget værktøjet i brug, hvilket har givet os værdigfuld feedback til forbedring og også ros - tak for begge dele!
Hvis du eller din kirke ikke er gået i gang endnu og gerne vil begynde at bruge tidsregistrering, anbefaler vi, at du gennemgår supportartiklen her på linket, som forklarer opsætning og rapport-funktionen
Multi-Sogn: Forbedring af fraværsvisning
Vi har en målsætning om at kontinuerligt forbedre ChurchDesk, og det gælder også Multi-Sogn, som bliver brugt i flere og flere kirker. For nyligt implementerede vi en forbedring, så du bedre kan håndtere synlighed af fravær og fraværstyper. Det betyder, at du kan brugerdefinere synligheden på tværs af et stort Multi-Sogns samarbejde, og hermed er det kun relevante roller eller grupper, der vil kunne se fravær og fraværstyper.
Kommer snart:
Snart kommer en ny opdatering, som vil muliggøre at koordinere en stor gruppe frivillige på tværs af et Multi-Sogns samarbejde. Dermed bliver det nemmere at tildele frivillige forskellige opgaver og notificere de ansvarlige. Vi glæder os til at fortælle mere snart.
Kalender: Nu kommer printemuligheden tilbage
Efter en del feedback og stort ønske fra jer kommer print af begivenheder tilbage. Det vil altså være muligt at printe et enkeltsides format af begivenheder ud fra den nye begivenhedsopretter.
På denne måde kan de vigtigste begivenhedsdetaljer være tilgængelig i papirform til ansatte og frivillige fx under gudstjenesten, hvor man ikke vil stå med en computer eller telefon.
Indsamlingssøjlen: Nu kommer den
Flere kirker er begyndt at inverstere i Indsamlingssøjlen! 💰
ChurchDesk Indsamlingssøjlen gør det nemt for besøgende i din kirke at donere til kirkens arbejde og donationsprojekter. De skal blot vælge et af tre foruddefinerede beløb og lægge kreditkort, smartphone eller smartwatch på Indsamlingssøjlens skærm. Nemmere kan det ikke blive i en tid, hvor meget få har kontakter på sig!
Indsamlingssøjlen er fleksibel og kan flyttes rundt i kirkerummet eller til kirkekontoret. Alt kører automatisk ind i betalingsmodulet i ChurchDesk, og du skal ikke holde styr på manuel opdatering af data. Så du kan bruge din tid på andre opgaver, mens donationerne kommer ind løbende.
Læs mere her: ChurchDesk Indsamlingssøjle - donationer har aldrig været nemmere
Nem og sikker login - også fra mobil
Nogle kunder i store samarbejdsaftaler (i Tyskland) har i et stykke tid kunnet logge på ChurchDesk med et enkelt login (et såkaldt Single-sign-on eller SSO) på computer for at gøre det endnu nemmere at logge på. Vi er glade for nu at kunne gøre SSO tilgængelige på mobil.