Medarbejdere, menighedsrådsmedlemmer og frivillige kan samarbejde på kryds og tværs i ChurchDesk. I denne blog sætter vi fokus på, hvordan menighedsrådet kan bruge ChurchDesk.
Når en kirke går i gang med at bruge ChurchDesk, får menighedsrådet også sin egen gruppe på nettet. Det er et lukket arbejdsrum, hvor medlemmer kan udveksle ideer, koordinere kalender og dele dokumenter. Dele af grupperummet kan også lukkes op for offentligheden, så sognets beboere kan følge med i, hvad der sker i menighedsrådet.
Sådan fungerer det
Hvert medlem får sin egen adgangskode til gruppen og kan gå ind i gruppen fra en hvilken som helst computer med netadgang. Når du er medlem af gruppen, har du adgang til en række nyttige funktioner:
- En kalender, hvor du kan se menighedsrådets møder og lægge nye datoer ind. Det er muligt at eksportere denne kalender til din egen private kalender i for eksempel Outlook, Google eller på din smartphone.
- Et filarkiv, hvor referater, sagspapirer og andre dokumenter kan lægges ind.
- Et beskedmodul, hvor du kan skrive beskeder eller påmindelser til alle de øvrige medlemmer.
En brugeroversigt, hvor du kan se kontaktoplysninger på de andre medlemmer og skrive direkte beskeder. Det er i øvrigt muligt at oprette flere grupper, så et arbejdsudvalg eksempelvis også kan have sin egen lukkede gruppe. Man får automatisk besked via e-mail, hvis der sker noget nyt i grupperummet
Sådan åbner I gruppen op
Sognets beboere og kirkens brugere vil måske også gerne følge med i, hvad der besluttes i menighedsrådet. I kan lægge et link til grupperummet på hjemmesiden og dermed give ikke-medlemmer adgang til at se gruppens åbne elementer. Det drejer sig om:
- Dokumenter, der er markeret som offentlige. Det kan for eksempel være offentlige referater fra menighedsrådsmøderne eller dagsordener.
- Menighedsrådets nyhedsblog. Her kan I skrive om nye tiltag og igangværende processer, som I gerne vil dele med resten af sognet. I kan endda åbne op for, at man kan kommentere på disse indlæg. Dermed styrkes dialogen og åbenheden i sognet.
Prøv det selv
Har du spørgsmål til gruppefunktionen eller lyst til at få en præsentation af alle mulighederne i ChurchDesk, så kontakt os på tlf. 7070 2670 eller support@churchdesk.com. Er du allerede bruger af ChurchDesk, kan du med fordel se vores videointroduktion til grupper.