Danmark har over 2000 sogne, og mange af dem er flere hundrede år gamle. Spørgsmålet er, om de gamle sognegrænser er forældede? Som medlem af folkekirken hører man til ét sogn, som regel der hvor man bor. I enkelte tilfælde flytter medlemmer sogn, men de fleste følger ikke den formelle process og bryder deres sognebånd. I stedet tropper de blot op der, hvor de finder interessante tilbud.
Hvad driver egentlig folks kirkegang i dag? Vi kan se, at mange kirker arbejder på tværs af sognegrænser, så hvilken betydning har disse i dag? Og er der forskel på sognegrænsernes betydning i land og by? Vi vil gerne høre din mening.
Er der forskel på medlemmernes forhold til sognet på land og i by?
Rikke Pelsen, en af storbyens unge, svarer klart. De unge kommer ikke i én kirke, men dér hvor de finder interessante tilbud - hvis de overhovedet finder frem til disse. Og denne tendens kender mange bosatte i storbyerne til. Faktisk ved nogle ikke engang, hvilket sogn de hører til. I en artikel fra 2013 i Kristeligt Dagblad blev det beskrevet hvordan kun 2% i København havde tilknytning til én menighed. Resten gik fra kirke til kirke og valgte tilbud ud fra interesser, præst eller andre specifikke forhold. Artiklen foreslår at sognegrænserne i byerne er uden betydning og trænger til fornyelse.
Oplevelsen på landet kan dog være en helt anden. Her er ofte længere mellem sognene, og de som har boet i landsbyen længe har måske i højere grad et tilhørsforhold til kirken. Her har kirken ofte også en stor historisk betydning, som fylder i lokalsamfundets historie og derfor bliver en del af byens identitet. Sådan fortæller provst Anne Margrethe Raabjerg Hvas i en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2009.
Det er ikke muligt at konkludere på sognegrænsernes betydning, for der findes ikke relevant data om medlemmernes holdning. Alt tyder dog på, at de i byerne har lille betydning, og at kun medlemmer som altid har boet i samme bydel har et tilhørsforhold til ét specifikt sogn.
Hvad betyder sognegrænserne for kirkens ansatte?
Tvivlen om sognegrænsernes reelle betydning er nok også en af de faktorer der driver den tendens, at flere sogne i dag samarbejder på tværs. Det er både tidsbesparende og kræver færre medarbejdere, når små sogne går sammen om koordination og administration. Dermed er sognene selv med til at bryde med sognegrænserne.
For sogne med tilknyttede kirkegårde kan grænsen dog have større betydning, da folk oftest bliver begravet på en nærliggende kirkegård. Samtidig kan de længere afstande mellem kirkerne være med til at skabe et stærkere bånd mellem én kirke og ét sognebarn
Hvad kan samarbejde på tværs af sogne betyde for kirkens ansatte? For det første kan de opleve at flere kommer til deres arrangementer. For inviteres folk fra eksempelvis nabosognet også med, vil der helt naturligt komme et par nysgerrige. Opbygger man et endnu stærkere samarbejde på tværs vil de lokale automatisk følge trop og med tiden også komme begge steder - alt efter hvilke tilbud, de finder interessante.
For det andet kan et godt koordineret samarbejde betyde mindre administrativt arbejde for den enkelte ansatte og mere tid til eksempelvis nye initiativer eller til at være i kirken eller i lokalsamfundet, dér hvor menigheden også kommer.
Igen findes der ikke tal på, hvor mange sogne der samarbejder på tværs af sognegrænserne. 123 sogne har under 200 indbyggere, og her kunne det måske være oplagt at samarbejde på tværs for at skabe bredere eller mere målrettede fællesskaber. På den måde kan de der er interesserede i klassisk musik mødes mere flere med samme interesse, og de som er interesserede i bøn og meditation kan nemmere mødes om dette. De vil nemlig finde flere med samme interesse.
Vi vil gerne høre om jeres erfaringer
Som beskrevet ovenfor virker det til, at der er stor variation i både medlemmer og ansattes forhold til et sogn og betydningen af en sognegrænse. Det vil vi gerne blive klogere på. Hvad er dit forhold til sognet? Og hvilken betydning har sognegrænsen for dig? Samarbejder I på tværs af sogne? Vi håber, at du vil dele din mening nedenfor.
