Foto: Christian Roar Pedersen
ChurchDesks direktør, Christian Steffensen, havde den 30. marts, 2017 et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Se indlægget her.
Der er fokus på medlemspleje i folkekirken, hvor der bliver lanceret en række initiativer, som skal styrke og fastholde relationen til medlemmerne.
Formålet er at være til stede for sine medlemmer, og det er et godt udgangspunkt, men de nye initiativer bærer præg af at være kortsigtede projekter og har risiko for ikke at blive en integreret del af kirkens arbejde. Indsatsen vil kun give resultater, hvis man formår faktisk at etablere en længerevarende relation, og det kræver en langsigtet og strategisk indsats. Medlemspleje skal forankres som en integreret og naturlig del af det daglige arbejde i sognet hos både menighedsråd, præster og medarbejdere.
Landsforeningen af Menighedsråd har lanceret Folkekirkens Dåbsinitiativ, hvor der skal indsamles lokale ”initiativer, projekter, produkter, idéer og tanker, der relaterer sig til dåb”. I København er flere præster begyndt at opsøge forældre til nyfødte børn og fortælle om dåben, og der eksperimenteres i hele landet med nye arrangementer. Folkekirken forsøger at finde oplagte anledninger til at komme i kontakt med sine medlemmer, og hensigten er naturligvis at styrke relationen til danskerne. Forudsætningen for medlemspleje er at kende sine medlemmer, og her har folkekirken en stor og vigtig opgave.
I dag er oplysninger om medlemmerne meget begrænsede, og det umuliggør en medlemspleje, som i høj grad afhænger af en forståelse for, hvem det enkelte medlem er. Det er nødvendigt at tænke ind at samle vigtige informationer i en database som en helt naturlig del af kirkens møde med både nuværende og potentielle medlemmer.
Som eksempel bør man overveje, hvad der sker efter et besøg hos dåbsforældre. Vil det forældrepar høre fra kirken igen efter besøget? De kunne for eksempel modtage relevant information og kommunikation fra kirken på baggrund af en indsamlet e-mailadresse og forståelse for deres interesser eller familieforhold. Det behøver ikke være svært, men det skal tænkes ind og forankres i det daglige arbejde. Kun ved at kende sine medlemmer kan kirken styrke sin relation og tilstedeværelse.
Det enkelte sogn bør i langt højere grad opsamle og bruge oplysninger som for eksempel e-mails, mobilnumre, interesser og relationer. Og det bør gøres på en fælles platform, som kan give mulighed for samarbejde internt og ikke afhænger af en enkelt ildsjæl. Det skal være let at bruge til noget konkret, det vil sige sende personlige beskeder på e-mail eller via sociale medier, da medlemmerne forventer og oplever denne service fra alle andre organisationer. Kun med de rigtige oplysninger kan kirken kommunikere og informere målrettet, langsigtet og arbejde strategisk med menigheden. Hvis det ikke tænkes ind i de mange initiativer fra kirken, vil de ikke have en tilstrækkelig langsigtet effekt, men blot blive en enkeltstående happening.
De vigtigste værktøjer til at understøtte medlemsplejen i folkekirken vil være digitale, da de kan strukturere de nødvendige oplysninger, automatisere mange arbejdsgange og gøre det muligt at samarbejde i kirken om langsigtede resultater. Det kan lyde uoverskueligt, men det bør i stedet ses som en kerneopgave og en mulighed for faktisk at nå ud til flere end tidligere. Værktøjerne til at understøtte arbejdet skal være tilpasset kirkens arbejde og gøre det let at realisere ambitionerne. Kirken skal være ambitiøs, og en styrket medlemspleje er forudsætningen for medlemmernes opbakning til kirken fremover. Derfor er det vigtigt, at kirkens initiativer ikke blot ender som gode idéer og enkeltstående projekter.
