Denne artikel er også bragt i Kristeligt Dagblad den 9. november 2015
Der er så mange mennesker, som er medlem af kirken, og som alt for sjældent mærker til det. Kirken har en oplagt mulighed for at ændre på dette ved hjælp af teknologi
Kirken står over for sin største mulighed nogensinde. Der er så mange mennesker, som er medlem af kirken og som alt for sjældent mærker til det. De seneste år har jeg talt med mange af mine venner og tilfældige personer, jeg møder i tog og fly. Langt de fleste af dem hører aldrig eller meget sjældent fra den kirke, de er medlem af og betaler til. Kirken har en oplagt mulighed for at ændre på dette ved hjælp af teknologi. Vi har aldrig før haft en så reel mulighed for og det kan give kirken en helt ny og dybere relation til det enkelte menneske.
Kender vi vores kirke eller præst?
Jeg er til middag med to tidligere studiekammerater og kan ikke lade være med at tale om mit favoritemne: Hvordan kirken får mere kontakt med sine medlemmer i en tid, hvor vi ikke længere naturligt kommer i kirke eller bliver oplært i kristendommen. Vi er alle tre medlemmer af folkekirken – så meget ved vi. Vi finder også hurtigt ud af, at vi ikke ved ret meget mere. Vi konstaterer med det samme, at de ikke ved hvilken kirke de tilhører og hvem deres præst er. Vi kan ikke huske at have modtaget eller læst noget information fra kirken – hverken de af os, som har boet samme sted i flere år eller ham der lige er flyttet. Vi bruger kirken i forskellige sammenhænge, og alligevel får vi ikke kommunikation fra kirken, det er så at sige os der skal opsøge kirken.
Det er svært at drage store konklusioner ud af enkelte samtaler. Jeg er dog overbevist om, at vores situation er meget repræsentativ og dermed også en beskrivelse af det måske største potentiale for kirken. Danskerne støtter op om kirken i en helt utrolig grad – men der er en grundlæggende mangel på relation mellem kirke og medlem. Fællesskabet er for de ganske få allerede aktive og rigtig mange modtager ikke den nødvendige information og kommunikation fra kirken, hvis de ikke selv opsøger den.
Modtager vi den relevante information?
Det mest almindelige og næsten eneste, vi modtager fra kirken er kirkebladet eller en side i ugeavisen. Det kommer nogle gange om året og henvender sig i udgangspunktet til alle. På samme tid får vi dagligt personlige og målrettede henvendelser fra mange andre på sociale medier, e-mail og sms – fra organisationer, institutioner, firmaer og foreninger. Her skal kirken naturligvis også være til stede og gøre sig gældende.
Det er ikke nok at overføre kirkebladet til e-mail. Det skal suppleres af relevante beskeder, som både er tilrettet den enkelte person og kommer på det rigtige tidspunkt. Det kunne være en hilsen fra præsten til årets dåbsforældre, som falder sammen med en invitation til babysalmesang. Og naturligvis en efterfølgende påmindelse på sms, så det ikke bliver glemt. Eller en invitation til Alle Helgen til alle dem, som er pårørende til årets afdøde. Den form for relevant og personlig kommunikation er en oplagt mulighed for at styrke relationen mellem kirke og menneske. Tidligere har det kun været praktisk muligt ved at ringe eller skrive et brev, men nu kan teknologien hjælpe os, så tid og opmærksomhed kan bruges til at få budskabet frem til det enkelte medlem.
Teknologi kan styrke relationen til det enkelte menneske
Medlemmerne venter på at høre fra præsten og kirken har en mulighed for at skabe kontakt – som kan blive til den samtale, der bliver til en varig relation. Det kræver, at vi gør brug af teknologi. Det er ikke nok at gøre information tilgængelig på hjemmeside og i kirkeblad. Det skal gøres personligt og relevant samtidig med at det skal kunne automatiseres og gøres let og hurtigt. De rette værktøjer er tilgængelige og nu venter de blot på at blive brugt. Kirken står over for en fantastisk mulighed for at styrke relationen med det enkelte menneske.
