Foto: Christian Roar Pedersen
ChurchDesks direktør, Christian Steffensen, havde i forbindelse med debatten om udmeldelser af folkekirken et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Se indlægget her.
Den seneste tid har medierne endnu en gang været præget af debat om udmeldelser af folkekirken.
Folkekirken får ofte kritik for ikke at levere nok værdi for sine medlemmer. Det har fået både flere højtstående personer i folkekirken og andre interesserede til at udtale sig om, hvad kirken kan gøre for at undgå, at et højt antal udmeldelser bliver en tendens.
Det er vigtigt at pointere, at kritikken ikke udspringer af, at kirken ikke har relevante tilbud til sine medlemmer, men snarere skal forklares med, at kirkens medlemmer er uvidende om de mange aktiviteter, som er relevante for dem. Kirken er – målt på antallet af koncerter, foredrag og religiøse aktiviteter – fortsat den største religiøse og kulturelle institution i Danmark, men denne status er ikke sikret i fremtiden, hvis ikke man når ud til medlemmerne med relevant kommunikation.
Den verserende debat er et udtryk for, at kirkens mangelfulde kommunikation i øjeblikket truer med at gøre folkekirken gradvist mindre relevant i medlemmernes bevidsthed. Ultimativt kan det betyde, at folk melder sig ud af folkekirken.
Det kan også betyde at det økonomiske fundament, som kirken ellers har finansieret sine mange relevante aktiviteter med, vil være mindre i fremtiden. Der er derfor behov for, at kirkerne i højere grad har fokus på at nå ud til de passive medlemmer, som i øjeblikket kritiserer kirken for ikke at være relevant for dem.
Dette kræver, at kirken anerkender, at den må kommunikere på en mere moderne måde, herunder være repræsenteret på de medier, der i dag er grundlag for medlemmernes nyhedsstrøm.
Det indbefatter blandt andet, at kirken formår at kommunikere digitalt med sine medlemmer via digitale nyhedsbreve, e-mail, sms, sociale medier og så videre. Et område, hvor kirken på mange måder halter efter, og som kan være nøglen til at komme den kritik til livs, som i øjeblikket bliver fremsat i medierne.
I den sammenhæng kan man fristes til at spørge, hvorfor kirken ikke for længst er gået digitalt, da kirken historisk set har haft stor succes med at benytte moderne kommunikationsmuligheder til sin egen fordel.
Her kan det som et godt eksempel nævnes, at kirken var de første til at udnytte fordelene ved bogtrykkerkunsten, da Johann Gutenberg i midten af 1400-tallet opfandt en metode til at trykke bøger hurtigere og langt billigere, end det hidtil havde været muligt.
Med en høj grad ad fremsynethed og vision drog man nytte af, at man ikke længere var begrænset af at formidle sine budskaber inden for de traditionelle fysiske rammer i kirkerne, men kunne viderebringe sine budskaber på en mere effektiv og relevant måde til en større gruppe af mennesker uden for kirken. I dag er Bibelen den mest solgte bog, og bøger samt andre trykte medier er fortsat en vigtig kommunikationsform.
Men hvis kirken stadig skal kommunikere med sine medlemmer på en relevant måde, er der brug for samme teknologiske fremsynethed og vision, som gjorde, at kirken gik forrest i medierevolutionen tilbage i det 15. århundrede. Digitaliseringen har bidraget til at redefinere idéen om, hvordan kirkelige tanker og aktiviteter kan formidles, ligesom det var tilfældet under den gutenbergske medierevolution i 1400-tallet, og kirken er derfor nødt til at se muligheder – ikke begrænsninger – i den nye digitale teknologi.
Det digitale tog er ikke kørt, men kirkerne må stige på nu, hvis de i tide skal nå at skabe en troværdig digital profil, hvor de kan nå ud til den store generation af medlemmer, som helt eller delvist modtager deres informationer digitalt, og som er i fare for at melde sig ud af folkekirken.
Hvis folkekirken formår at udnytte digitale værktøjer til at kommunikere målrettet, vil kirkens relevans fremstå langt klarere.
