All Posts

Disse 8 tricks får flere til at læse dine nyhedsbreve

Sådan skriver du nyhedsbreve der bliver læst

At skrive nyhedsbreve og e-mails er en disciplin - lige som det at skrive breve og lave kirkeblade. Når kommunikationen er digital, kan vi nå ud til flere læsere og derved opnå en bredere og dybere kontaktflade. Derfor er det også vigtigt at overveje, hvordan vi arbejder med kvaliteten og formen af vores indhold. 

Vi har samlet 8 tricks til, hvordan du får din menighed til at åbne dine vigtige nyhedsbreve. Du skal nemlig ikke være en af de mange ulæste e-mails i indbakken. Fælles for alle tricksne gælder det, at du kan bruge dem i din hverdag med ChurchDesk.

1) Overskriften er det vigtigste

Husk en fængende overskrift, der er beskrivende og interessant. Det er din chance for at få læserens opmærksomhed. Hvad kunne være vigtigt og spædende for modtageren? Det er vigtigere, end hvad du synes. Det kan virke at bruge aktivt sprog. Ord som ”Så”, ”Derfor”, ”Sådan”, ”Her”, ”Disse”, ”Så” kan være gode til at fange modtagerens interesse.

2) Vær ikke bange for frekvensen

Vi er vanedyr. Også når det gælder e-mails i indbakken. Derfor kan dine kontakter også nogle gange sætte pris på, at de får en e-mail fra kirken på en bestemt dag. Én gang om ugen kan være en god frekvens afhængig af indholdet. På den måde fastholder du brugernes bevidsthed og kan nemmere komme igennem med jeres budskaber. Og det udelukker naturligvis ikke, at der kommer e-mails uden som en god overraskelse, når der er noget aktuelt, som ikke passer ind i den regelmæssige udsendelse. 

3) Send dit nyhedsbrev på det rigtige tidspunkt

Skriv til dine kontakter, når de sidder ved deres computere og er klar til at reagere på deres e-mails. Det gør de typisk, når de er på arbejde. Mellem kl. 8 og 15 er normalt det tidspunkt, hvor åbningsraten er bedst. Du har her en chance for at få dem til at gøre det, du vil have dem tid: huske at sætte dine arrangementer i kalenderen!

Send nyhedsbrevet, så modtagerne har et par dage inden arrangementet foregår. Er der alt for lang tid til arrangementet, så mister de typisk interessen. Mange sætter pris på at få en venlig påmindelse, så det bliver en del af deres bevidsthed sammen med meget andet. ChurchDesk kan bl.a. hjælpe dig med at planlægge udsendelser, så det hele sker automatisk - du skal jo ikke sidde ved computeren hele dagen!

4) Målret dit sprog til din målgruppe

De unge, de ældre, de gamle kendinge og de nye i menigheden skal have deres budskaber på hver deres måde. Jo mere direkte du henvender dig til gruppen, jo større er mulighed for succes. Er det ældre mennesker, hjælper det ikke at være for smart. Er det unge, så skal der andre kneb i brug.

5) Brug billeder

Et billede siger mere end 1.000 ord. Men det skal være et godt billede og i høj kvalitet. Det kan være en udfordring og derfor er det vigtigt at have et godt filarkiv, så de bedste billeder kan genbruges og i fuld opløsning. Hvis I bruger filarkivet i ChurchDesk kan I med fordel uploade billederne i fuld opløsning og det er fuldt integreret med nyhedsbrevet, så I ikke skal lede efter billederne igen og igen.

6) Del teksten op

Det er vanskeligt at overskue lange sætninger og afsnit. Et afsnit skal ikke være længere end 6-8 linjer. En sætning skal sjældent være mere end en linje. Tænk på at gøre sproget så let at læse som muligt, da vores læsemøster på computeren er anderledes end på papir. Vi skimmer det meste og læser kun det vigtigste. Brug derfor overskrifter og korte informationer - evt. med links til mere tekst.

7) Hvor vil du hen?

Skal modtageren tilmelde sig et arrangement? Vil du informere dåbsforældre om den kommende begivenhed? Hvad vil du egentlig med din e-mail? Du skal gerne vide, hvem din målgruppe er, og hvor du vil have dem hen, inden du sender e-mailen. Her kan du med fordel bruge en segmentering i f.eks. mænd, kvinder, alder og interesser. Flere formål i én mail kan virke forvirrende og gøre den irrelevant for modtageren. Så hellere flere målrettede og relevante e-mails. Med ChurchDesk kan du f.eks. inddele kirkens kontakter i segmenter og skræddersy disse på baggrund af modtagernes interesser.

8) Brug aktivt og personligt sprog

”Til hvem dette måtte vedrøre” er en gammel kending, som ikke er personlig eller engagerende. Eller ”Tirsdag aften kl. 19 viser vi film om Karen Blixens gerninger og livantagelser, hvorefter der vil være kaffe og kage og en opsamling på filmens tema.” Sproget mister sin energi og virker svært tilgængelig. Det er synd, at arrangementet i sig selv også kommer til at miste energi. 

Konkurrencen om læserne og deres tid er hård. Derfor betyder det også noget hvordan, I bruger e-mails og nyhedsbreve. Der bliver lagt rigtig mange kræfter i gode arrangementer, men alt for ofte bliver invitationen glemt eller sendt i sidste øjeblik. Det gør det svært at få budskabet ud til de helt rigtige personer.

Læs mere om Kontakter

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Sådan laver du en Facebook-side til kirken

Der er mange ting at overveje og vælge imellem, når man skal oprette en Facebook-side. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvordan man kommer or...

Read more

Hvad er segmentering? Og hvorfor bruge det?

Sidste år oplevede vi, at flere og flere kirker tog e-mail-kommunikation til sig og begyndte at kommunikere elektronisk med lokalsamfundet. Mange segm...

Read more

Tip: Få flere besøgende på kirkens hjemmeside

Vi kender alle sammen til tvivlen om, om det store arbejde der bliver lagt i kirkens hjemmeside overhovedet bliver bemærket. Besøger interesserede ove...

Read more