All Posts

Om hjemmesider og havearbejde: 5 huskeregler til flotte hjemmesider

Kirke til kirke - havearbejde (1)

Hvordan kan gode råd for havearbejde blive til en rettesnor til at lykkes med kirkes kommunikationsstrategi? Læs med, hvordan Christian Emil Szilas-Hansen fra Odense Domkirke har lavet 5 strategier, som kan bruges både på hjemmesider og til havearbejde.

Hvad har hjemmesider og havearbejde tilfælles?

Kirkens hjemmeside er for størstedelen af sognet den første kontaktflade. Derfor er det afgørende, at hjemmesiden er flot og nem at navigere for besøgende.

Som kordegn og daglig leder i Odense Domkirke sidder Christian Emil med ansvar for kirkens kommunikation inklusiv hjemmesiden. Sammen med kommunikationsudvalget i kirken har Christian Emil i år været i gang med at revidere kirkens kommunikationsstrategi. 

Arbejdet med kommunikationsstrategier kan være en stor mundfuld, så udvalget i Odense Domkirke har brudt strategien ned i mindre bidder for at komme godt i gang. Disse strategier fortalte Christian Emil om på ChurchDesks Kirke til Kirke erfaringsdeling i oktober. 

I bloggen her finder du deres bedste råd til at omsætte en tung kommunikationsstrategi til lette trin, som også kan bruges i haven. Kirke til kirke - hjemmesider

  1. Vi beskærer vildnisset og rydder op:
    Kirkens hjemmeside kan blive lidt af et vildnis, når den ikke løbende bliver passet. Ligesom i en overgroet have trænger undersider på hjemmesiden til at blive beskåret. Det gælder bl.a. en beskæring af menustrukturen, tekster som skal opdateres, og sider der skal slettes eller lægges sammen med andre under et fælles emne. Gør både menuen og hver underside enkel og overskuelig - det er første trin. 
  2. Vi anlægger enkelte stisystemer og en overskuelig haveplan:
    Efter vildnisset er blevet beskåret, skal der anlægges et simpelt stisystem, således de besøgende nemt kan finde rundt på kirken hjemmeside. Der skal helst ikke være for mange kliks for de besøgende, før de finder frem til den relevante information.
  3. Vi anlægger et bed ad gangen og holder det ved lige:
    For at vedligeholde en overskuelig haveplan laves der kun ét bed ad gangen - og det holdes flot og frit for ukrudt. Altså for at holde en hjemmeside flot og overskuelig skal man have fokus på én side ad gangen og sørge for, at den holdes opdateret og korrekt, før man starter på en ny underside eller menupunkt. 

    Tip:
    Brug widgets og blogvisninger, for de holder store dele af hjemmeside automatisk opdateret, og det giver mindre arbejde med vedligeholdelse til kommunikationsudvalget eller medarbejderen.

    En rive i en bunke blade
  4. Vi river ikke kun forhaven:
    Det nemmeste er at fokusere på hjemmesidens forside og glemme kvaliteten på undersiderne. Ligesom det i en have kan være fristende kun at rive forhaven, fordi det er dén, alle folk ser, når de går forbi haven.
    Men at holde god orden på hjemmesidens undersider er vigtigt, for mange besøgende bruger ikke tid på forsiden - de går direkte til den underside, der er relevant for dem. Eller som naboens børn, der bruger et hul i hækken, kan hjemmesidens besøgende komme ind igennem en googlesøgning eller fra links på sociale medier til en underside - dermed ser de slet ikke forsiden. 
  5. Vi prioriterer køkkenhaven, når der er sæson for grøntsager:
    Når der er sæson for at sætte grøntsager, skal man ikke bruge tiden på blomsterbedet.
    På samme måde skal nogle undersider også have en særlig prioritet i særlige perioder. Undersider for store arrangementer som f.eks. kirkens højtider eller jubilæer skal prioriteres, når kirken gerne vil invitere ind til arrangementer. Så sæt det i din kalender i god tid, og sørg for løbende i sæsonen at holde dén underside flot og opdateret. 
Vi går igennem siderne én ad gangen og bruger de fem principper. Derudover har vi også fokus på gode tekster og kvalitetsbilleder - helst af folk, der har været i kirken. 

 

Video fra Kirke til Kirke:

På optagelsen herunder kan du se Christian Emils oplæg om hjemmesider og havearbejde (fra minut 05.38), og det efterfølgende oplæg er fra kordegn Rikke Andersen fra Dronninglund kirke (fra minut 22.48), som viser, hvordan hun har skabt en flot hjemmeside i den nye ChurchDesk designer.
Videoen tager 37 minutter i alt.

 

LÆS OGSÅ: På denne blog [Guide] Kirkens hjemmeside er migreret - hvad nu kan du finde inspiration fra andre kirker redesignede hjemmesider og et par gode tips til at få i gang med at redesigne din kirkeshjemmeside - side for side. 

Gratis ressourcer 

I efteråret blev den nyeste ChurchDesk e-håndbog lanceret. 25 siders som guider kirker igennem de grundlæggende skridt i arbejdet med den gode kirkehjemmeside. Her kan du læse mere om målgrupper, tekstskrivning, do's and don'ts om billeder, sidestruktur, om overskrifter og metatags til en god SEO (søgemaskineoptimering) og meget mere. 

Download e-håndbogen "Den gode kirkehjemmeside"Billede af e-håndbogen

Kommende online events:

Du kan altid finde alle kommende events på denne side: https://www.churchdesk.com/da/community 

 

Topics: Kirkens kommunikation, Hjemmeside, Digitalt værktøj

Line Hede
Line Hede
Brænder for at hjælpe kirken nå flere mennesker med spændende indhold.

Månedens hjemmeside: Løgumkloster Kirke

Nu starter vi et nyt koncept - nemlig månedens hjemmeside. Her finder du inspiration til, hvad en god kirkehjemmeside indeholder og et interview med v...

Read more

Månedens hjemmeside: Vallensbæk kirke

Vinderen af månedens hjemmeside fortæller i denne blog om ønsker og designvalg på hjemmesiden, og strategien for at få kirkens identitet til at skinne...

Read more

Er kirkens hjemmeside for alle eller ingen?

De fleste hjemmesider er målrettet grupper af mennesker med relativt ens behov. Hjemmesider for folk, der interesserer sig for windsurfing, skiferier ...

Read more