Vi inviterer til online Fyraftensmøde den 12. oktober 2022 kl. 16-17. Et udvalgt panel fra det folkekirkelige landskab kommer med et skarpt indlæg. Det bliver en inspirerende eftermiddag med rig mulighed for debat og du er inviteret!
Hvad er ledelse i folkekirken - hvordan gør vi det bedst?
Arbejdsmiljøet i folkekirken er til diskussion og ledelsen i folkekirken bliver diskuteret som en del af problemet. Der bliver ofte talt om den særlige tostrengede ledelsesstruktur, hvor præster og det øvrige personale ikke har samme arbejdsgiver. Nogle argumenterer for, at det umuliggør en fælles og synlig ledelse - og resulterer i manglende samarbejde og fællesskab. Vi spørger, om det er rigtigt og i så fald hvad løsningen kan være!
Ledelse handler samtidig om meget mere end arbejdsmiljø. Folkekirken skal løbende udvikle sig som organisation og virksomhed, så den også står stærkt fremover. Det er en kompleks opgave med mange tusinde medarbejdere og frivillige, og aktiviteter for millioner af mennesker i hele landet. Kan denne opgave løses uden professionelle ledere, der har kompetencer og ressourcer til at lykkes? Og hvor skal opgaverne løses - lokalt i sognet eller skal der tænkes centralisering i folkekirken?
Vi har som altid inviteret tre eksperter til at fortælle om deres erfaringer og holdninger. Vores panel vil give deres indspark - og du kan også stille dine spørgsmål!
Hvornår? Onsdag den 12. oktober kl. 16-17
Hvor? Det foregår virtuelt. Når du er tilmeldt sender vi et link til mødet. Og hvis du ikke kan deltage alligevel vil du få tilsendt en optagelse efter mødet 👍
Hvem? Alle er velkomne og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig.
Mød vores panel
Kirsten Lund Larsen Menighedsrådsformand Brønshøj Sogn Tidl. generalsekretær i KFUM-KFUK |
Lars Sardemann Organist Medarbejderrepræsentant og tidl. tillidsmand i Dansk Organist og Kantor Samfund |
||
Morten Skrubbeltang Sognepræst Tidl. generalsekretær i FDF |
Christian Steffensen (ordstyrer) Direktør og stifter |
Sådan fungerer et ChurchDesk Fyraftensmøde
Vi har inviteret et ekspertpanel, som kommer med hver deres indspark. Det foregår virtuelt og panelet deltager med video. Alle kan bidrage med kommentarer og spørgsmål under mødet og vi vil bringe dem videre til panelet, så vi på den måde kan give plads til diskussion. Det hele tager en time og formatet er uformelt og hyggeligt. Vi håber, at skabe gode rammer for debat og give jer inspiration med hjem til jeres arbejde.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Når I er tilmeldt modtager I et link, som du kan bruge til at logge på mødet. Vi glæder os til at se dig!