Vi inviterer til online fyraftensmøde den 31. maj 2023 kl. 16-17. Et udvalgt panel fra det folkekirkelige landskab kommer med et skarpt indlæg. Det bliver en inspirerende eftermiddag med rig mulighed for debat, og du er inviteret!
Hvordan arbejder vi bedst med sociale medier?
Du er inviteret til et gratis online fyraftensmøde med et spændende panel. Kom og bliv inspireret eller deltag i debatten!
Flere og flere kirker bruger nu Facebook og Instagram til at nå bredere ud i deres sogne. Og i mange kirker er der en erkendelse af, at sociale medier kan nå målgrupper, som kirkens klassiske kommunikationskanaler slet ikke når.
Det store spørgsmål er hvordan?
Så hvordan kommer kirker godt i gang eller bliver skarpere på at lave godt indhold til de sociale medier? Det er emnet til dette fyraftensmøde.
Sammen med panelet vil vi kigge på de gode rammer for at opsætte og udføre en kommunikationsstrategi for sociale medier. Herunder kommer vi omkring målgruppe, GDPR, hvilke opslag kirker har succes med og forskellige ressourcecentre, som kirker kan bruge. Vi har som altid inviteret et par eksperter til at fortælle om deres erfaringer og holdninger. De giver deres indspark - og du kan stille spørgsmål!
Hvornår? Onsdag d. 31. maj kl. 16-17
Hvor? Det foregår virtuelt. Når du er tilmeldt sender vi et link til mødet. Og hvis du ikke kan deltage alligevel, kan du bruge samme link til at se optagelsen efter mødet 👍
Hvem? Alle er velkomne og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig!
Mød vores panel
|
Lasse Christensen PR-ansvarlig og organist |
|
Ditte Clausen Bang Kommunikationskoordinator
|
|
Sidsel Thorsteinsson Journalist og Social Media Manager hos folkekirken.dk |
|
|
Sådan fungerer et ChurchDesk Fyraftensmøde
Vi har inviteret et ekspertpanel, som kommer med hver deres indspark. Det foregår virtuelt og panelet deltager med video. Alle kan bidrage med kommentarer og spørgsmål under mødet, og vi vil bringe dem videre til panelet, så vi på den måde kan give plads til diskussion. Det hele tager en time og formatet er uformelt og hyggeligt. Vi håber at skabe gode rammer for debat og give jer inspiration med hjem til jeres arbejde.
Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Når I er tilmeldt modtager I et link, som du kan bruge til at logge på mødet. Vi glæder os til at se dig og dine kolleger, som du er mere end velkommen til at invitere med!