All Posts

Erfaren marketingsdirektør giver ChurchDesk internationalt boost

Hos ChurchDesk har vi et klart mål: Vi vil hjælpe kirker til lettere arbejdsgange og flere engagerede medlemmer. Det er ikke nogen lille vision, men ikke desto mindre har vi de sidste par år hjulpet tusinder af kirkens ansatte til en nemmere hverdag. Med en simpel og stærk arbejdsplatform, der er bygget og tilpasset specifikt til kirkens behov, har vi bevist at vi kan leve op til de forventninger, der er blevet skabt. Nu vil vi dele vores viden med endnu flere verden over. Derfor har vi ansat Troels Bødker Feodor Nielsen som marketingsdirektør for at nå ud til endnu flere kirker og hjælpe dem med at engagere deres medlemmer.
Troels_profil_-_close_small.jpg

Vi har altid haft store visioner for kirken. Den traditionsrige organisation må forny sig og hoppe med på den digitale bølge. Derfor har vi et stort behov for at nå ud til potentielle såvel som eksisterende brugere og udveksle viden med dem. Troels bringer en masse international erfaring til ChurchDesk teamet. Han var tidligere Global CMO hos det digitale bureau FFW, men har også haft en årrække som Head of Digital Marketing and Marketing Operations i den danske start-up virksomhed Tradeshift. Han ved derfor bedre end nogen anden, hvad der skal til for at få vores budskab spredt til et større publikum og skabe bevidsthed om virksomheden i alle markeder.

Christian Steffensen, CEO hos ChurchDesk, ser Troels ansættelse som et vigtigt skridt for virksomheden. ”Vi glæder os meget til at få glæde af Troels erfaring inden for digital marketing. Vi har det rette produkt, og nu handler det om at komme ud i alle vores markeder”, fortæller Christian. Ansættelsen styrker ledelsesteamet yderligere, efter vi har ansat stærke profiler i rollerne som henholdsvis dansk, tysk og engelsk landechef.

Allerede godt på vej

I dag har vi digitaliseret over 1000 kirkers arbejdsgange, og fremtiden udviser et enormt potentiale for, at dette tal kan blive endnu større. Senest har kirker i Schweiz og Skotland fået øjnene op for de muligheder ChurchDesk tilbyder, mens vi har påbegyndt et samarbejde med den tyske evangeliske kirke i Berlin (EKBO).

Troels selv ser ChurchDesk som en unik platform for kirker, der ønsker at engagere flere medlemmer og vokse. Han udtaler: ”ChurchDesk har gennem de sidste par år bevist, at vi virkelig kan hjælpe menneskene i kirken med en lettilgængelig og moderne online arbejdsplatform fuldstændig tilpasset deres behov. ChurchDesk er stærkt positioneret såvel i Danmark som resten af verden til at blive den foretrukne løsning. Der venter en spændende rejse forude som jeg glæder mig til at blive en del af.”

Topics: Nyheder, Mød ChurchDesk

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Du er inviteret til sommerfest i ChurchDesk

Vi har tradition for at invitere vores kunder forbi til en drink og lidt netværk når vi holder vores årlige reception og sommerfest på kontoret i Købe...

Read more

ChurchDesk var med på Kordegnenes Landskursus

I denne uge har vi været til Kordegnenes Landskursus på Nyborg Strand. Det er en fast årlig begivenhed, hvor vi glæder os til at møde vores kirker. Je...

Read more

Mød Matthias Haamann

“De ændringer og beslutninger, vi laver, har en direkte konsekvens i hverdagen for alle KirkeWebs kunder. Jeg elsker at kunne mærke og se, at jeg gør ...

Read more