Årshjulet er ikke bare endnu en kalender. Det er en fælles samtale-starter. Hæng det op på kontoret, tag det med til personalemødet, og brug det som jeres faste holdepunkt.
Kender du følelsen af at have konstant travlt, uden helt at vide, hvor tiden forsvinder hen? Eller oplever du, at de gode idéer og store projekter drukner i hverdagens mange små opgaver? I har brug for et fælles overblik. Et redskab, der er så enkelt, at alle kan være med, men effektivt nok til, at det kan forbedre jeres arbejdsdag.
Derfor har vi lavet et gratis årshjul, skræddersyet til hverdagen i folkekirken. Det er jeres visualisering over kirkeåret, som hjælper jer med at se, hvornår I har tid til de mere tidskrævende opgaver. Såsom opdatering af hjemmeside eller planlægning af næste sæsons koncerter og gudstjenester.
Årshjulet er ikke bare endnu en kalender. Det er en fælles samtale-starter, der hjælper jer med at:
Årshjulet er bygget op af simple cirkler, som I farvelægger sammen.
Hæng det op på kontoret, tag det med til personalemødet, og brug det som jeres faste holdepunkt. Læs mere nederst i blokken, hvordan I kan implementere årshjulet i 3 konkrete faser.
Jul og påske er travle for alle, men på forskellige måder. Når præsten er i "rød zone" med gudstjenester, kan kordegnen måske tage sig af nogle administrative opgaver i sin "grønne zone". Årshjulet gør det tydeligt, hvem der har luft til at hjælpe, så I kan løfte i flok.
"Hov, hvem skriver lige noget ud?" Det er let at udskyde kommunikationen til allersidst. Det kan udmunde i et panik-opslag på Facebook eller et nyhedsbrev, der er forhastet. Brug de stille perioder til at forberede kommunikationen til de store begivenheder. Skriv tekster til jul i oktober og planlæg sommerens budskaber i foråret. Så er I altid et skridt foran og kan kommunikere med ro og overskud.
Hvornår var det nu, vi skulle have syn? Og hvornår er deadline for budgettet? Sæt de store, tilbagevendende opgaver ind i årshjulet. Aftal f.eks., at den årlige hovedrengøring altid ligger i en stille uge i juli. Det skaber forudsigelighed og fjerner stress. Særligt for nye medarbejder hjælper denne visualisering af de årlige opgaver, så de ikke bliver overrasket af et "Jamen det plejer vi jo at gøre nu"-svar.
Årshjulet er et visuelt værktøj til at skabe ro. Det handler om at få et fælles overblik, så I kan hjælpe hinanden, respektere hinandens tid og holde styr på kirkens mange vigtige opgaver – uden at misse deadlines eller tabe opgaver på gulvet. Download jeres gratis årshjul her, og tag det første skridt mod en mere overskuelig hverdag.
Print årshjulet ud i en størrelse, hvor alle kan se det (gerne A3).
Find farverne frem. I får brug for mindst 3-4 forskellige farver (f.eks. rød, gul, grøn og blå).
Book 30 minutter i kalenderen eller tilføj punktet på jeres kommende kalendermøde til et kort opstartsmøde med de relevante kolleger og/eller frivillige.
Husk: Årshjulet er jeres værktøj. Det skal give mening og skabe værdi i jeres hverdag. God arbejdslyst!