ChurchDesk Workflows er navnet på det nye værktøj, som samler jeres håndteringen af de mange opgaver ved livsbegivenheder, den fælles, digitale køreplan og planlægning af store events eller kirkens kommunikation.
I tirsdags afholdt Ida og jeg, Line, et introduktionswebinar, der på blot 30 minutter viste, hvordan Workflows kan blive din digitale hjælper i hverdagen eller den fælles køreplan for planlægningen i en arbejdsgruppe.
Se eller gense introduktionswebinaret her
Du kan nu manuelt sortere filer i Gruppe-modulet med større frihed. Du kan nu blot trække filer op eller ned for at skabe præcis den struktur, der giver mening for jeres arbejde.
Du kan nu se en historik-oversigt i Kontakt-modulet. Brugere med de relevante rettigheder kan nu se en komplet log over ændringer foretaget på enhver kontaktperson.
Fordelen:
Du får fuldt overblik over, hvem der har ændret hvad og hvornår, hvilket sikrer en mere præcis og sikker kontaktdatabase.
For jer, der kun har betalingsterminalen:
Vi gjort det muligt at håndtere konfigurationer direkte fra mobilen. Du kan nu se og redigere dine betalingsterminal-indstillinger i ChurchDesk-appen, så du ikke behøver at logge på en computer for at foretage justeringer.
Vi udvider mulighederne i mobilappen, så brugere med bookingrettigheder snart kan redigere bemandingsplanen direkte på en begivenhed fra app'en. Det gør det muligt at håndtere ændringer med det samme, uanset hvor du befinder dig.
Samtidig opdaterer vi app'ens dashboard. Den nye startskærm vil prioritere dine kommende begivenheder, dine specifikke opgaver i bemandingsplanen og de begivenheder, hvor du selv er booket. En ny fane til forespørgsler vil desuden gøre det hurtigere og mere intuitivt at følge op på henvendelser.
Opsætningen af gudstjenestelisten bliver snart nemmere. Brugere med kalenderrettigheder får en direkte adgang til oversigten, hvilket sparer unødvendige klik. Du vil kunne indstille dine egne personlige standardvalg i eksisterende skabeloner, så informationen er organiseret præcis, som du ønsker det, hver gang du åbner siden.
For sogne, der ønsker et unikt visuelt udtryk, åbner vi snart for en service for specialdesign. Det bliver muligt at bestille en skræddersyet skabelon, der er designet specifikt til sognets behov – både visuelt og strukturelt. Denne service sikrer, at jeres eksporterede dokumenter indeholder de præcise detaljer, I har brug for, i et professionelt, flot og printklart format.