Hos ChurchDesk er vi stolte af at have et hårdtarbejdende hold, der arbejder målrettet mod at skabe stærke værktøjer til kirken, så den kan få større succes. Derfor giver vi jer i en serie af artikler et indblik i hvem de er, og hvad de laver til dagligt.
Hvad er din rolle hos ChurchDesk?
Jeg er kundekonsulent og arbejder på vores engelske kontor. Mit job er at sørge for, at flere kirker kender til ChurchDesk, heriblandt vores arbejde, vision og de muligheder vi tilbyder. Hvis de viser interesse og bliver kunder, fortsætter vores samarbejde.
Hvad er din baggrund?
Jeg dimitterede fra University of Essex i 2015, hvor jeg tog min bachelor i International Business. Over sommeren arbejdede jeg hos Double Impact Marketing og blev forfremmet til salgsleder. Inden da havde jeg været i praktik hos to andre firmaer i henholdsvis England og Nigeria, hvor jeg også fik en masse gode erfaringer.
Hvorfor ChurchDesk?
Jeg faldt pladask for ChurchDesks vision. ChurchDesk vil hjælpe kirker verden over med teknologi, og selvom det nogen gange kan være en udfordring, tror jeg, at vi har den rette arbejdskultur og de rette personer til at kunne nå vores mål.
Hvordan ville du beskrive ChurchDesk for en ven?
ChurchDesk er stadig et ungt firma med et kæmpe potentiale for at vokse. De mennesker jeg arbejder med er ikke bare professionelle, men også sjove at være sammen med.
Hvad er din største udfordring i øjeblikket?
Min største udfordring er, at få kirkerne til at forstå, hvordan teknologi virkelig kan hjælpe i deres hverdag. Nogle personer når ikke at se værdien vi kan give, før de afslår idéen. På den måde kan man sige, at det er mit job at vise dem, hvordan teknologi kan åbne nye døre for kirken.
Hvad motiverer dig i hverdagen?
Den følelse jeg får, når en kirke implementerer ChurchDesk og oplever alle de fordele teknologien giver dem, giver mig en kæmpe motivation. Deres feedback er positiv og derfor kan jeg hver dag gå hjem med en følelse af, at vi har gjort arbejdet lettere for nogen af kirkens medarbejdere, som nu lettere kan engagere flere i menigheden.
Hvad er dit bedste ChurchDesk minde?
Vores skitur i 2016 bringer en masse gode minder frem. Det var sjovt at lære mine kolleger bedre at kende uden for de vante arbejdsrammer. De er en skøn flok!
Er der én ting omkring dig, som ville overraske dine kollegaer?
Det vil måske overraske mine kolleger, at jeg engang var med i et band.
Vil du lære mere om ChurchDesks medarbejdere? Mød Nana!