Vi er glade for at præsentere to store forbedringer. Vi kan nu automatisk planlægge at sende begivenheder til Facebook. Det har været meget efterspurgt og vil spare jer for tid og gøre kirken mere synlig. Det er også blevet muligt at tilføje private noter - en vigtig del af arbejdet med mennesker.
Hos ChurchDesk tror vi på at man skal møde mennesker, hvor de er. Man kan ikke nøjes med at kommunikere relevant information – man skal også kommunikere via det rigtige medie. De fleste mennesker er på Facebook – også dem din kirke ikke før har været i kontakt med.
Nu kan du nemt dele dine begivenheder på din Facebook-side – direkte fra din ChurchDesk Kalender. Med få klik kan du dele din begivenhed og nå ud til en masse mennesker. Du kan også vælge at planlægge, hvornår begivenheden skal deles, så sørger vi for resten.
Klik her for at læse mere om vores Facebook integration til kirker
I ChurchDesk kan du nu oprette og opbevare dine personlige noter til kontakter i menigheden og sognet. Noterne opbevares sikkert så kun du kan læse dem. De er let tilgængelige for dig og kan sågar ses fra mobil app’en, så du altid har dine noter med på farten.
Klik her for at læse om private noter
Og så til den sidste gode nyhed! Vi har netop lanceret et nyt og responsivt hjemmesidedesign. Det er et helt nyt design, der er både simpelt, lækkert og moderne. Samtidig ser designet også godt ud på alle skærmstørrelser.