ChurchDesk Blog: Mød mennesker hvor de er

Mødes vi til Netværksdag i København i april?

Skrevet af Line Hede | 20-03-24 13:33

Efter to gode netværksmøder i Aalborg og Odense, laver vi det næste Netværksmøde i København sammen med Bispebjerg-Brønshøj Provsti. Der er gratis undervisning i ChurchDesk, og vi skal dykke ned i, hvordan man samarbejder på tværs til at nå længere ud i sognene. 

ERFA på tværs af Folkekirken

I 2024 har vi indtil videre haft to lærerige og gode Netværksmøder - et i Aalborg og ét i Odense, hvor ansatte og menighedsråd nød godt af en fælles samtale om arbejdet i Folkekirken. Både udfordringer og glæder fyldte i samtalerne. Vi fik oplæg om samarbejde på tværs af sognegrænser, at skabe en ny kultur sammen og bruge hinandens styrker. Gode tips og idéer til nemmere arbejdsgange med ChurchDesk hjemmesidedesigneren blev delt efter mini-kurset.

Hvad er et Netværksmøde?

ChurchDesk Netværksmøder er her for at hjælpe dig med at komme i kontakt med andre ChurchDesk brugere på tværs af kirker og få inspiration til dit arbejde med kommunikation, administration og meget andet i kirken.
Om formiddagen har vi undervisning om ChurchDesk. Efter frokost kl. 13 åbnes ERFA-mødet op for alle; både for kirker, der bruger ChurchDesk og for kirker, der bruger andre arbejdsplatforme. Så invitér din nabo kirke til at deltage fra kl. 13-15! Det hele er gratis

Program for København 

Vores Netværksmøder er til alle, som er interesseret i at få mere viden om kommunikation og administration i kirken. Der vil være noget for alle, og vi sørger for lækker forplejning. 🎉 

  • Gratis mini-kursus om hjemmesidedesigneren: 
    Fra kl. 10-12 vil vores kunderådgivere undervise i  hjemmesidedesigneren. Vi lærer at lave en sandkasse til at øve sig i, at lave widgets og meget mere. Kom og lær nyt samt få svar på jeres spørgsmål.
    → Husk at tage computer med, for vi laver øvelser sammen.
  • Lækker forplejning og kaffe:
    Kl. 12 spiser vi frokost, som vi sørger for, og der vil være eftermiddagskaffe og kage til ERFA-delen om eftermiddagen dagen. 
  • ERFA: Samarbejde på tværs af provstiet
    Kl.13-15 er der åbent ERFA for alle - uanset om man bruger ChurchDesk eller en anden arbejdsplatform. Vi skal høre oplæg fra provst Johanne Øhlenschlæger og kommunikations- og projektmedarbejder Asta Neimann  om koordinering, inspiration og fælles indsats om ungeaktiviteter og invitere unge ind i kirkens fællesskaber. Og efterfølgende vil vi gå i dybden med emnet i en workshop-session.

København: 

Hvornår? Tirsdag 30. april 2024 kl. 10-15 

Hvor? Brønshøj kirke, Brønshøj Kirkevej 8, 2700 København.
Dagen sker i samarbejde med Bispebjerg-Brønshøj provsti. 

Hvem? Alle er velkomne - både ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest torsdag 26. april!

Mød taler til Netværksmødet 

 

Johanne Øhlenschlæger

Provst

Bispebjerg-Brønshøj Provsti

 

 

Asta Neimann

Kommunikations- og projektmedarbejder

Kapernaumskirken

 

Nynne Tworek

Kunderådgiver

ChurchDesk

 

Line Hede

Kommunikations- og Netværkskoordinator

ChurchDesk

 

Ida Schmidt

Kunderådgiver

ChurchDesk