I den nærmeste fremtid introducerer vi Bidrag. Den nye funktion giver jer mulighed for at indsamle forskellige typer af ”bidrag” (fra donationer, billetsalg, udlejning mm.) alt sammen gennem jeres ChurchDesk.
Hos ChurchDesk forstår vi, hvor vigtigt det er at kunne modtage donationer samt betalinger for lokaleudlejning, billetter osv. Der er mange måder, dette kan gøres på. Det smukke ved vores nye funktion er, at der er fokus på mere end blot indkomstdelen af bidrag. Ved at integrere det nye værktøj med det eksisterende Kontaktmodul, kan I indsamle centrale data om dem, der bidrager. Dermed kan I senere engagere dem ved at sende mere personlige meddelelser. Forestil jer, for eksempel, at I kan sende personliggjorte beskeder til dem, der har doneret mest det sidste halve år. Dette tiltag og forbedring af jeres data ser vi som et essentielt skridt på vejen mod kirkens måde at modtage bidrag på i fremtiden.
Mens vi undersøgte tendenserne for kirkedonationer, fandt vi at mængden af donationer er højere de første fem minutter efter en kirkelig begivenhed (for eksempel søndagsgudstjenesten) sammenlignet med bare et par timer senere. Derfor får I mulighed for at få en ekstra funktion til brug i menigheden, nemlig donationer via SMS. Vi tror på, at det betyder meget for mængden af donationer, at nå medlemmerne mens de stadig er i kirken.
Som vanligt vil vi helst ikke sætte en præcis udgivelsesdato, da der altid er faktorer involveret, som vi ikke kan kontrollere. Vi lover dog at holde jer opdaterede i processen. For nu, må I nøjes med et par eksempler og billeder, som forhåbentligt kan tilfredsstille jeres interesse.
Da vi gerne vil sikre anvendeligheden af denne nye, spændende funktion leder vi efter beta testere. Hvis I kunne tænke jer at få adgang til værktøjet et par dage før udgivelsen, skal I være velkomne til at skrive en kommentar nedenfor. Så snart vi er klar, vil I blive kontaktet.