ChurchDesk Blog: Vi hjælper kirken med at udvikle sig

Månedens hjemmeside: Fanefjord Kirke

Skrevet af Line Hede | 19-06-25 09:16

Vinderen af månedens hjemmeside fortæller i denne blog om ønsker, prioriteringer og designvalg på hjemmesiden, og strategien for at få kirkens identitet til at skinne igennem. Her kan du finder inspiration til, hvad en god kirkehjemmeside indeholder.

Denne gang går titlen til Fanefjord Kirke, hvis digitale tilstedeværelse har imponeret os med sin brugervenlighed, æstetik og evne til at formidle kirkens liv på en levende, indbydende og personlig måde. Med denne kåring håber vi at inspirere andre folkekirker til at optimere deres egne hjemmesider og skabe endnu bedre digitale oplevelser for deres menighed og sogn. 

Hvorfor er Fanefjord Kirke blevet valgt til månedens hjemmeside?

Fanefjord Kirkes hjemmeside er et fremragende eksempel på, hvordan en kirke kan skabe en digital platform, der både er informativ og inspirerende. Her er nogle af de nøgleelementer, der har sikret dem titlen:

  • En hjemmeside, der er nem at navigere: Fra det øjeblik læseren lander på forsiden, mødes man af et rent og overskueligt design. Navigationen er intuitiv, og det er nemt at finde frem til den information, man søger. Hjemmesiden er desuden responsiv og fungerer upåklageligt på tværs af forskellige enheder, hvilket sikrer en god oplevelse for alle besøgende.

  • En visuel bro mellem fortiden og nutid: Hjemmesiden skiller sig ud med sine smukke billeder, der fanger kirkens unikke atmosfære – fra de imponerende kalkmalerier fra kirkens lange historie til billeder af mennesker, der er kirkens nutid. Billederne er af høj kvalitet og understøtter indholdet på en meningsfuld måde. Kirkens identitet kommer til udtryk gennem et gennemtænkt farvevalg og velvalgte billeder, der tilsammen danner en professionel og harmonisk helhed. 

  • Gøre kontakten personlig og tilgængelig: Det er tydligt, at præsten og kirken ønsker at være en del af medlemmernes hverdag. Budskaber som "højt til loftet og plads til dig!" er klare og imødekommende. Der er mulighed for at tale med præsten om stort og småt. Både på Mød sognepræsten og det specifikke event Sognetur 15. juni møder læseren varme tekster og hyggelige billeder af præsten, som nedbryder barrieren og opbygger relationen. Læseren finder også indbydende tekster (som på billedet herunder) på siden Frivillighed og Fællesskab, hvor man bliver inviteret ind i fællesskabet som frivillig - fordi Fanefjord er en levende kirke, der har brug for dig, læseren. Sikke en varm invitation.

Interview med Belén Nøhr Vejen, næstformand og webansvarlig

Læs her, hvad Belén har overvejet og valgt for at skabe en visuelt flot og indbydende kirkehjemmeside. 

Hvordan skinner kirken igennem på hjemmesiden?

Det visuelle spiller en stor rolle hos os, især vores fantastiske kalkmalerier. Når man besøger Fanefjord Kirke, er det umuligt ikke at blive betaget af de historiske kalkmalerier. Denne visuelle kulturarv har været en stor inspirationskilde for hjemmesidens design. De fylder meget i kirken, og det samme skulle de gerne gøre på hjemmesiden. Derfor er der mange billeder af dem, og farvevalget på menuen, knapper og footer afspejler derfor også dette.

Vi er en ret lille kirke, men vi lægger stor vægt på nærvær. Vi vil gerne signalere, at 'det er bare os, der sidder på den anden side af skærmen'. Især præsten skulle skinne meget igennem – at det er hende, der taler til sognet og menigheden. Det har jeg prøvet at gøre tydligt på hjemmesiden med varme og imødekommende billeder. Selvom vores præst har nok at lave, prioriterer vi et samarbejde om teksterne, som afspejler hendes personlighed, ord og vigtigste opgaver i sognet. Teksterne skulle desuden være korte og simple. Vores gamle hjemmeside var meget teksttung, og det ville vi gerne ændre.  

Hvad angår menuen, så skal den være intuitiv. Den er stadig under udvikling, og vi får løbende input fra både menighedsrådet og sognet. Det hjælper mig med at gøre den endnu mere brugervenlig, da de ofte ser ting, jeg selv kan overse.

Hvordan har du skabt en god struktur?

Jeg har fundet inspiration på andre kirkers hjemmesider. Særligt hos kirken i Sydhavnen, som jeg kendte i forvejen. De har særligt flotte billeder, og jeg synes, de er rigtig gode til at fremstå som en 'frisk kirke'. For os handler det om at finde en god balance mellem det højtidelige og det imødekommende.

Jeg har prøvet lidt af hvert på de forskellige undersider, og et vigtigt tip er at huske at tjekke både mobil- og tabletversionerne. I starten brugte jeg prædefinerede opsætninger som udgangspunkt og rettede dem til, indtil jeg var tilfreds. Det hjalp mig virkelig i begyndelsen. Nu kopierer jeg bare en sideopsætning, jeg selv har lavet oger glad for, og retter jeg den til. Men jeg kan stadig godt lide at eksperimentere lidt! Jeg tester og justerer løbende, det fungerer godt for mig.

Hvordan vælger du billeder til hjemmesiden?

Da jeg startede med at bygge hjemmesiden op fra bunden, eller rettere sagt en skabelon i ChurchDesk, havde jeg en klar idé om, at kalkmalerierne skulle fylde meget på hjemmesiden. Jeg ville gerne genskabe lidt af den oplevelse, man får i kirken.

Vi har stort fokus på GDPR, så jeg tager selv billeder, og så samarbejder vi med en ekstern fotograf og bruger Folkekirkens materialebank, når jeg ikke selv kan tage de ønskede billeder. Jeg har også brugt en del tid på at rydde op i vores filarkiv, hvilket har været en god proces. 

Vores helt store fokus på hjemmesiden er på levende billeder. Det skaber genkendelighed. Jeg mangler dog stadig billeder af os, der er frivillige i menighedsrådet og kirken, for at gøre siden endnu mere menneskelig og personlig.

Hvad på jeres hjemmeside har du brugt tid på at fremhæve?

Fællesskab står i centrum hos os, og det skal være let at se. Det har jeg forsøgt at skrive i de vejledende tekster og menuen. Derfor tænker jeg også løbende over menupunkteterne. Fx 'Om kirken' er stadig under overvejelser. Det burde nok mere hedde om 'menneskerne bag', 'os' eller 'det levende liv i kirken', men det skal også være en logisk titel, så læseren nemt kan finde den nødvendige information. Og så må en sådan menu ikke blive for lang på skærmen. 

Hvordan vedligeholder du siden, og hvad er din arbejdsgang?

Jeg holder løbende hjemmesiden opdateret ud fra sparing. For eksempel havde jeg i starten valgt at udelade ældre historie fra 1700-tallet, men så kom et medlem af kirken til mig og spurgte: 'Hvor er sognets historie henne?' Så jeg tager altid input fra sognet og menigheden med i betragtning.

 

Stort tillykke til Fanefjord Kirke - månedens hjemmeside!

Har I en flot hjemmeside?

Har din kirke en flot hjemmeside i ChurchDesk, som kan inspirere andre kirker? Nominér din kirkes hjemmeside på knappen herunder - og så bliver den måske udvalgt som vinderen af månedens hjemmeside.