I juli måned samlede FDF næsten 12.000 personer til den traditionelle Landslejr - en begivenhed, der kun finder sted hvert femte år. Vi har snakket med Rikke Pelsen, en af lejrens mange unge deltagere, og hørt hvad hun mener kirken kan gøre anderledes for at få hende og hendes generation engageret i kirkens liv og vækst.
Det er ikke ny viden, at kirkens medlemstal er faldende. Og selvom der er medlemmer i dag, er der ingen garanti for, at der også er medlemmer i morgen. Mange tror dog, at de der ikke selv opsøger information om begivenheder og tiltag i kirken helt simpelt er uinteresserede. Det er en misforstået opfattelse mener Rikke. “Jeg ved helt enkelt ikke, hvad der foregår i de lokale kirker”, fortæller hun. “Hvis jeg blev inviteret til en fed koncert, ville jeg ikke holde mig væk, bare fordi jeg så at den blev afholdt i eller af kirken”, uddyber hun. Rikke selv har ikke modtaget information fra kirken siden hun for en årrække siden blev konfirmeret, og hun deltager nu udelukkende i kirkelige aktiviteter gennem FDF. Herfra ved hun hvilken helt speciel rummelighed kirken har mulighed for at tilbyde de unge. Kirken kan give de unge “et pusterum i den travle hverdag”, forklarer Rikke, som derfor gerne vil høre fra kirken.
For Rikke er det fællesskabsfølelsen, som er den vigtigste del af den kristne agenda på lejren. “Det er et helt specielt sammenhold der skabes, når roen sænker sig over lejren fordi alle stille og fokuseret lytter til budskaber om fred, taknemmelighed, medmenneskelighed… Det sætter nogle tanker i gang, som man kan tage med videre, hvad end man er kristen eller ej”, forklarer Rikke, som ellers ikke ser sig selv som særligt troende. “Det fællesskab kunne jeg da godt forestille mig også at være en del af i min hverdag, men jeg føler, at de gamle ritualer ofte tager over, når man træder ind i kirkerummet,” uddyber hun.
Den manglende viden om kirkens eksistens og aktiviteter er en holdning, der går igen rundt om bordet, som vi snakker videre. De andre unge nikker genkendende til, at de heller ikke hører fra kirken. Selvom alle FDF kredse er tilknyttet én kirke, er det ikke afgørende for de unge hvor kirken ligger. “Vi kommer der, hvor der er spændende tilbud”, fortæller Rikke. Ligesom de unge opdager nye arrangementer, caféer eller områder, som er fede at være i, tror hun også på, at de unge kan opdage kirken. “Vores generation deler konstant de ting, vi finder interessante eller godt kan lide. Hvad end det er et fedt sted at være, et fængende foredrag, en kommende koncert eller noget helt andet, så skal vi nok dele det med venner og bekendte, hvis vi synes det lyder spændende”, understreger hun. Rikke selv siger også, at hun ikke ville tøve med at spørge nogle venner, om de ville med, hvis hun fandt et fedt tilbud i eller fra kirken.
“Jeg ser to store problemer med kirkens arrangementer”, fortæller Rikke. “For det første når informationen om dem ikke ud til os, der ikke selv opsøger den - det er nok det allerstørste problem. For det andet er de for svære at dele”, uddyber hun. Kirkens arrangementer skal deles med de unge, der hvor de er. Rikke forklarer, at det afgørende element er, at det bliver gjort ekstremt nemt og simpelt at dele et tiltalende arrangement med enten alle eller udvalgte venner på Facebook, og på den måde hurtigt finde ud af, hvem der kunne dele interessen og have lyst til at deltage sammen med en selv. “Hvis vi ikke kan dele arrangementet med det samme, bliver det glemt sammen med de mange andre tilbud vi får”, forklarer Rikke, som mener at Facebook er det bedste sted at nå ud til hendes generation, når de først skal inviteres tilbage til kirken. Her er det nemlig muligt at melde sig som interesseret eller dele arrangementet med meget få klik.
Selvom Rikke mener at Facebook er det bedste sted at gå på opdagelse, er det ikke det eneste sted kommunikationen skal foregå. Har hun først fundet ud af, at kirken har spændende tilbud, vil hun gerne modtage SMS’er eller e-mails med information om lignende arrangementer. Lykkedes det kirken at få de unge ind i kirken til fede arrangementer, koncerter eller lignende er Rikke ikke i tvivl om at rygtet nok skal sprede sig hurtigt. “Vi er i konstant kontakt med hinanden. Det betyder, at med det samme vi oplever noget fedt deler vi det med vores netværk”, forklarer hun. Det er altså nogle helt konkrete ting Rikke mener kirken skal gøre bedre. De skal være bedre til at nå ud til de unge ved for eksempel at lave en Facebook eller ChurchDesk gruppe for en årgang eller personer, der deler en specifik interesse, så de løbende gennem hele deres ungdom kan blive mindet om kirken. Og så skal de unge fastholdes med løbende information og ikke mindst relevante arrangementer.