All Posts

Få et bedre overblik med den nye og effektive ChurchDesk Kalender

Ny ChurchDesk Kalender

Det har længe været et stort ønske fra vores kunder at forbedre vores kalender og særligt gøre det nemmere at navigere mellem de mange filtre. Vi introducerer nu en række vigtige forbedringer til kalenderen, som vi har udarbejdet og testet i samarbejde med flere kirker.

Nyt design optimeret til de mest populære arbejdsgange

Vi introducerer en ny navigation, der giver dig mulighed for at få et bedre overblik over dine aftaler, begivenheder, kollegaer og ressourcer. Navigationen er meget lig, den man finder i sin personlige kalender, som eksempelvis Google Calendar eller Outlook.

I det følgende vil vi fremhæve nogle af de vigtigste arbejdsgange, der nu bliver lettere i den nye kalender. 

Nu er det nemt at se din egen kalender

Eksempel: Hvornår er du reserveret og hvor finder arrangementet sted?

Eftersom ChurchDesk er en organisationskalender, og mange kirker har ekstremt mange arrangementer, ser vi ofte, at det er svært for den enkelte person at få et hurtigt overblik over, hvad der er relevant for dem. Således vil det ikke være alle i kirken, der får glæde af kalenderen.

Derfor har vi lavet en personlig kalender til alle. Klik på dit eget navn under "Mine kalendere" for at se alle dine private begivenheder, fravær, bemandinger eller begivenheder du er reserveret til.

ChurchDesk Egen kalender

Overblik over jeres lokaler og ressourcer med individuelle kalendere

Eksempel: Hvornår er kirkerummet ledigt i 3 timer i uge 46?

Når du administrerer mange lokaler, er det vigtigt, at du altid har en hurtig måde til at se om et lokale er ledigt eller reserveret på et givent tidspunkt.

Hver gang du har brug for at se, om et lokale er ledigt, skal du blot tilføje den specifikke ressourcekalender og sikre dig, at alle andre kalendere er deaktiverede. Nu vises kun hvornår lokalet er reserveret.

ChurchDesk Lokalekalender

Få overblik over hinandens kalendre

Eksempel: Hvornår er præsten ledig i denne uge?

I den nye kalender er det nemt at slå hinanden kalendere op for at se, hvornår nogen er ledige eller optaget. Alle brugere i ChurchDesk har en individuel kalender, der inkluderer registreret fravær, private begivenheder, bemandinger samt arrangementer, hvor de er reserveret til. Det er ikke nødvendigvis alle begivenhedens detaljer man kan læse, da det afhænger af, hvordan begivenheden er delt. Men det er tydeligt at se, hvornår en person er ledig eller optaget.

ChurchDesk Medarbejderkalender

Vi husker de kalendere, der er mest relevante for dig

Det du har brug for at se i din kalender er muligvis ikke det samme som dine kolleger har brug for at se. Derfor kan alle tilføje de kalendere, der er relevante for dem i deres arbejde. Vi sørger for at huske, hvilke kalendere, du for nylig har tilføjet og aktiveret. Næste gang du logger ind vil du se din egen tilpassede kalender og dine kollegaer vil ligeså se deres egen tilpassede kalender.

Lær hvordan du bruger den nye kalender

Hos ChurchDesk tilbyder vi gratis rådgivning, der kan hjælpe dig med at lære nye dele af ChurchDesk eller genopfriske eksisterende dele. Du kan altid booke os ind ved at booke et møde med jeres rådgiver via menuen i ChurchDesk.

Vent! Der er mere!

Eftersom vi skulle lave ændringer til kalenderen, besluttede vi at introducere et par ekstra smarte funktioner, der vil gøre det meget lettere for jer at navigere i kalenderen og til at få et bedre overblik.

  • Brug for en hurtig dagsoversigt fra månedsvisningen? Bare klik på datoen i kalenderen for at gå til dagsvisning. Klik på ugenummeret for at gå til en ugevisning.
  • Vores nye "Nu-indikator" viser dig det aktuelle klokkeslæt i dags- og ugevisningen. Brug denne, hvis du har brug for at booke et møde om 1 time fra nu.
  • Vi har tilføjet en mini-kalender i øverste højre hjørne. Brug den til hurtigt at navigere inden for den aktuelle eller de kommende måneder.
  • Begivenheder overlapper nu hinanden og vises ikke længere side om side. Dette vil få en travl kalender med mange arrangementer, der sker på det tidspunkt, til at se mere luftig ud.
  • Har I brug for at differentiere jeres begivenheder baseret på kategorien? Så brug vores 14 nye farver til hurtigt at identificere dine interne møder, eksterne reservationer, tjenester eller ungdomsbegivenheder.
  • Farver på tidligere begivenheder vil blive nedtonet for at understrege, at en begivenhed er overstået – Det gør det lettere for dig at fokusere på jeres kommende begivenheder.

Noget, vi kan gøre bedre? Fortæl os det gerne!

I kalenderen har vi tilføjet en feedback-knap, og vi opfordrer dig til at bruge den. Hvis du snubler over noget, som du synes fungerer rigtig godt, eller som du mener kunne fungere bedre, så tøv ikke med at sende os feedback. Mange kirker bruger ChurchDesk, og din feedback kan komme alle til gode!

Topics: Produkt

Michael Schmidt
Michael Schmidt
I'm in charge of user experience at ChurchDesk to make sure we live up to our mission. We want to help churches meet people with user friendly software.

På vej: Værktøjer til at understøtte kirkens liv og samarbejde

Det har været et år fyldt med forbedringer af ChurchDesk. Vi har især haft fokus på at forbedre brugeroplevelsen, så det bliver endnu lettere at få me...

Read more

Vi tror på, at digitalisering skaber en bedre kirke

Hvis du tror på det, vi tror på: At en samlet arbejdsplatform vil kunne gøre hverdagen meget lettere, så er dit næste skridt nok at præsentere hele me...

Read more

Luk hjemmesidens besøgende ind ad bagdøren med direkte adgang til det, der interesserer ham!

Det er naturligvis en enkel opgave at oplyse kirkens generelle webadresse - fx testkirken.dk - i annoncer og tryksager, men det er jo blot hovedindgan...

Read more