All Posts

Et tilbageblik på 2019

ChurchDesk

Det er tid til at se tilbage på endnu et år og de nye muligheder og forbedringer, som vi har introduceret i ChurchDesk i løbet af 2019. Vi vil samtidig gerne sige tak til alle jer, både nye og gamle kunder, som viser os tillid og er sammen med om at udvikle værktøjer til kirken!

Kære kunder, venner og samarbejdspartnere

Selvom vi stadig anser os selv som iværksættere må vi langsomt erkende, at vi også bliver ældre. Næste år er det 10 år siden, at jeg begyndte at arbejde med de første kirker. Kirken står, ligesom dengang, overfor nogle spændende muligheder og udfordringer. Rejsen med alle vores kunder har aldrig været mere spændende og ChurchDesk har udviklet sig til at gøre en stor forskel for mange. De tanker vil jeg også bruge denne hilsen til at dele med jer.

Det seneste år har også markeret, at vi for alvor har glæde af at arbejde med kirker i hele Europa. Mange kirker har vist os deres tillid og det er godt for virksomhedens evne til at skabe resultater. Samtidig gør vi os vigtige erfaringer, som kommer alle til gode i form af et bedre produkt. Vi har bl.a. indledt et samarbejde med to bispedømmer i Tyskland, som er en spændende udfordring for os.

Inden længe tager vi hul på et nyt år og det gør vi som altid med den årlige skitur for hele virksomheden, hvor vores kollegaer i London og Berlin også er med. Og inden da skal vi naturligvis fejre jul i mange af de kirker, som bruger vores produkt hver dag.

Har du tanker om 2020, som kunne gøre ChurchDesk bedre? Du er meget velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor jeg også vil deltage i samtalen.

Glædelig jul og tak for endnu et godt år!

Christian Steffensen, stifter og direktør

Software skal understøtte kirkens mission og forkyndelse

Det er en spændende opgave at understøtte kirkens udvikling, som hele tiden udspiller sig i samspil med mennesker og samfundet i øvrigt. Der er ofte fokus på kirkens drift og rammer, herunder strukturer og organisering. Der skal naturligvis også være fokus på, om "der er styr på butikken", men man kan fristes til at spørge - med hvilket formål?

ChurchDesk er bygget med den ambition, at arbejdsgange og interne processer skal fungere, så kirken kan prioritere og få tid til mennesker, forkyndelse og mission. Derfor hænger det sammen som udadskillige moduler, der har til formål at hjælpe kirken med at møde mennesker. Her er det f.eks. relevant at fremhæve, at flere hundrede tusinder af danskere i år har hørt fra deres kirke via e-mails, nyhedsbreve, SMSer og sociale medier - med mere relevant og målrettet indhold end tidligere. Hvis software skal gøre en mere fundamental forskel for kirken skal det indrettes så det understøtter kirkens (for)mål, visioner eller mission. Det kommer vi til at holde fokus på næste år med forbedringer af vores værktøjer til at forstå kirkens indsatser, nå bredere ud til flere mennesker, samt  fastholde en meningsfuld relation til flere i sognet.

Rådgivning omsætter ønsker og behov til virkelighed

Vi startede året med at introducere en ny afdeling med det formål at tilbyde gratis rådgivning til alle brugere. På nuværende tidspunkt kender I nok Asger, Birita, Nana, Pernille eller Thomas. De er alle rådgivere hos os, som hver dag arbejder sammen med jer om at udvikle kirken.

Det er som bekendt ikke software i sig selv, som er interessant - men hvad det kan skabe af værdi for os der bruger det. Derfor er det vores mål at hjælpe med at omsætte jeres ønsker og behov til forandring og forbedringer. Behovene er aldrig de samme - men alligevel ser vi en række fællestræk. Mange ønsker at nå bredere ud i sognet, forbedre interne arbejdsgange eller omsætte en vision eller målsætning til praksis. Rådgivningen foregår over telefonen og oftest med video, så vi kan tilbyde at flere personer kan deltage. Og så er det en gratis service, som er inkluderet i alle vores abonnementer.

Vi har i årets løb afholdt over 1.000 møder med præster, menighedsrådsmedlemmer, kirke- og kulturmedarbejdere og mange andre. Tak fordi I har holdt os beskæftiget. Vi glæder os over at se, at det har gjort en forskel for jeres kirke og menighed!

Har I brug for rådgivning kan I som altid booke et møde med os ved at bruge supporten i ChurchDesk, skrive til os eller ringe på tlf. 7070 2670. Vi har også introduceret ugentlige webinarer, som ligeledes er inkluderet i jeres abonnement.

Nye strukturer og samarbejde kræver redskaber

En af de store prioriteter i 2019 har været et helt nyt produkt "Multi-Kirke", som er resultatet af et samarbejde med en række sogne og pastorater. Det løser en række af de behov og problemstillinger, som opstår ved samarbejde på nye måder. Med Multi-Kirke kan vi tilbyde en unik løsning, som forener det lokale med det fælles og skaber overblik ved at tilføje underenheder til enkelte sogne eller kirker. Det kan tilføjes alle vores pakker og kan også være en løsning til at invitere en nabokirke med i en fælles ChurchDesk. Vi kan nu løse mange forskellige behov for samarbejde og tager gerne en snak om hvordan det kunne være relevant for netop jer.

Klik her for at læse mere om løsningen på vores hjemmeside eller kontakt os for en præsentation.

Mange nye funktioner og forbedringer til jer

Vi har ingen store julegaver i år. Vi har simpelthen udsolgt, da vi har tilføjet nye og smarte forbedringer hver måned hele året 😀. Jeg kan ikke nævne dem alle - men fremhæve de vigtigste: Man kan nu sælge billetter til arrangementer integreret med samtykker og formularer. Mange er også begyndt at bruge vores nye overblik over bemanding til tjenester og kirkelige handlinger. Senest er vi kommet med en helt ny kalender, som er både hurtigere og lettere at bruge end tidligere. Den indeholder i øvrigt vores smarte nye integration til Facebook, som automatisk kan sende begivenheder til jeres side. Der er også godt nyt til alle, som har en hjemmeside hos os. Vi har både lanceret nye designs og elementer, som gør det let at lave rigtig professionelle, tidssvarende og visuelle hjemmesider. 

Er du nysgerrig efter at se vores vigtigste opdateringer i år? Klik blot her og få oversigten med alle opdateringerne. Husk også at vi gerne tager et møde med jer og gennemgår det, som er relevant for jer.

Topics: Nyheder

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

På vej: Værktøjer til at understøtte kirkens liv og samarbejde

Det har været et år fyldt med forbedringer af ChurchDesk. Vi har især haft fokus på at forbedre brugeroplevelsen, så det bliver endnu lettere at få me...

Read more

ChurchDesk Guide: Hvad betyder GDPR for din kirke?

Hvis din organisation håndterer personfølsomme oplysninger på borgere, skal datoen 25. maj 2018 være øverst på din liste. En ny persondataforordning t...

Read more

Nyt år og nye muligheder

Foto: Christian RK Det er ikke længe siden, vi trådte ind i et nyt kirkeår, og i dag kan vi også byde det nye kalenderår velkommen. Det nye år bringer...

Read more