Der er sket meget med ChurchDesk det seneste års tid, hvor vi er blevet en integreret kommunikationsplatform, som dagligt hjælper kirken med at kommunikere til tusindvis af danskere. Som følge af den betydelige kapitaltilførsel vi modtog sidste sommer, er virksomheden vokset både i form af et styrket ledelsesteam, men også med endnu flere og bedre applikationer til kirken. Det betyder, at vi nu kan hjælpe endnu flere kirker verden over. Vi udvikler os hele tiden sammen med kirken, men målet er stadig det samme: ChurchDesk skal tilbyde kirken de allerbedste værktøjer. Vi er i samarbejde med kirken på en rejse mod at styrke kirkens digitale arbejde, og det går godt!
Nye applikationer til bedre kommunikation
Sidste efterår lancerede vi vores nye applikation “Kontakter”. Mange af vores kunder havde efterspurgt bedre muligheder for at kommunikere digitalt med menigheden, og vi har nu en rigtig god løsning til dette. Mange kirker supplerer nu kirkebladet med forskellige digitale nyhedsbreve, og vi kan se en stor stigning i udsendelsen af kortere beskeder med invitationer, opfølgninger og hilsener. Kontakter er også blevet en integreret del af vores mobilapp, så det er hurtigt og let at komme i kontakt med relevante personer. Senest er vi kommet med mulighed for at se statistik på beskederne, så det bliver lettere at forstå hvad der fungerer og hvad der kan forbedres. Det er dejligt at se, at danskerne hører fra kirken som aldrig før - og vi kan se, at det bliver godt modtaget med meget få afmeldelser.
I foråret lancerede vi applikationen “Bidrag”, som hænger sammen med Kontakter. Det giver mulighed for at modtage penge via kreditkort og mobil og let koble beløbene sammen med personer og projekter. Det giver en række fordele i forhold til kontanter og MobilePay, som begge har mange begrænsninger. Og vi kan se, at det virker - det bliver blandt andet brugt til at indsamle penge til projekter og håndtere billetter til koncerter. Vi har i den forbindelse været i løbende kontakt med Kirkeministeriet og de har forsikret os om, at det inden længe også vil kunne bruges til kollekten.
I løbet af efteråret kommer vi med en applikation til planlægning af aktiviteter, som vi har valgt at kalde “Planlægning”. Det har altid været vores ønske at gøre det lettere og mere attraktivt at blive involveret i kirkens arbejde og vi har i den forbindelse opsamlet gode idéer og ønsker fra folkekirken. De nye muligheder bliver en udvidelse af kalenderens nuværende funktion til at reservere brugere, og vil gøre det muligt at tilknytte opgaver, invitere grupper af personer og uddelegere dele af koordineringen.
Stadig en kommunikationsplatform udviklet specifikt til kirken
Som du kan høre har ChurchDesk udviklet sig meget det seneste års tid. Vi startede med at være en løsning med hjemmeside og tilhørende kalender. Det opfyldte et åbenlyst behov i kirken og for nogle kirker er det stadig den primære brug af ChurchDesk. Digitaliseringen stopper dog ikke her og vi oplever, at de seneste værktøjer kommer til at gøre en endnu større forskel i kirken, når de bliver igangsat.
Der er en rigtig spændende udvikling i gang og vi har forståelse for, at den tager tid. Derfor vil jeg også invitere dig til at tage fat i os, hvis vi kan hjælpe jer i gang eller blot give et par gode råd. Kunne du tænke dig at se, hvordan ChurchDesk kan hjælpe din kirke? Så prøv ChurchDesk gratis nu.