All Posts

En kæmpe succes: ChurchDesk dagen 2025 ramte plet

Fællesbillede

Landsdækkende kursusdag: 100 deltagere, inspirerende netværk og niveauopdelt læring. 30. september i Middelfart var en uforglemmelig succes, hvor vi samlede kirker fra hele landet til den første ChurchDesk Dag nogensinde.

ChurchDesk dagen 2025 er overstået, og vi sidder tilbage med en følelse af stor stolthed og masser af god energi. Det var en dag fyldt med læring, netværk og fejring – og det var en kæmpe succes!

ChurchDesk dagen i år var første gang, vi nogensinde har afholdt en landsdækkende kursusdag af denne kaliber. Vores mål var at skabe et rum for niveauopdelt undervisning, netværk og erfaringsdeling for kirker fra hele landet. Og det lykkedes, når vi kigger på deltagernes feedback.

Deltagere

Den bedste kursusdag længe

For os i ChurchDesk er jeres feedback den største belønning. Og da vi modtog denne besked fra en glad deltager, vidste vi, at ChurchDesk dagen som nyt koncept havde ramt plet:

Tak for en mega god dag i Middelfart! Tusind tak for workshop med positiv energi og god undervisning. Jeg lægger mærke til, hvor meget underviserne brænder for arbejdet, for kirkelivet og for at lære fra sig. Jeg tog hjem fra ChurchDesk dagen med en følelse af, at det har været den bedste kursus/konference dag, jeg længe kan huske.


Denne opmuntrende tilbagemelding bekræfter os i, at vi lykkes med vores mission om at hjælpe kirken udvikle sig. Det er præcis den drivkraft, der motiverer vores team i det daglige arbejde. Størstedelen af medarbejderne har selv arbejdserfaring fra kirkekontoret eller er aktive i det danske kirkeliv. Derfor er ChurchDesk for os ikke blot et job, men en personlig mission.

20250930_172155

Fyldt hus og naturskønne rammer

Hele 100 engagerede deltagere var samlet på Kursuscenter Severin i Middelfart med den smukke udsigt over Lillebælt. Rammerne var perfekte til en dag, hvor faglighed, erfaringer og fællesskab var i fokus.

Dagen blev skudt i gang på allerbedste vis med et inspirerende oplæg fra Ellen Aagard, ansvarshavende redaktør på Folkekirken.dk. Hendes pointer satte virkelig gang i tankerne og gav stof til eftertanke – ja, faktisk blev der talt om hendes skarpe indspark i undervisningen resten af dagen!

En deltager opsummerede: "Det var et super spændende indlæg ved Ellen Aagaard", mens en anden deltager hæftede sig ved en helt konkret læring fra oplægget: “Jeg lærte mest fra Ellen. Nu anvender jeg "Du er velkommen" i stedet for "Alle er velkomne" når jeg laver opslag.”

IMG_2848 (1)

Læring på alle niveauer

Kernen i ChurchDesk Dagen var den målrettede, niveauopdelte undervisning i 4 spor: kommunikation, administration, ny i ChurchDesk og hjemmeside. På den måde kunne alle deltagerne vælge præcis det, der bedst matchede deres daglige behov og faggruppe i kirken. Denne tilgang blev virkelig værdsat:

"Rigtig fedt med individuelle spor, som man kunne vælge" – deltager

Undervisere kom med høj motivation, og det kunne mærkes:

"Virkelig godt og veltilrettelagt program. Spændende oplæg og gode workshops. Virkelig forberedte undervisere."
– deltager

Christian

Jubilæumsfejring, bobler, kage og fællesskab

Severin serverede en lækker frokost og et overdådigt kagebord i de store restaurantlokaler, der gav deltagerne masser af tid til at møde nye, netværke rundt om bordet og dele erfaringer på tværs af sogne og landsdele. Det er her, magien virkelig opstår – når kirker hjælper kirker!

Og på årets ChurchDesk dag kunne vi også fejre vores 15 års jubilæum, som vi markerede med bobler og en lille gave til alle deltagere. Vi havde fornøjelsen af at have vores direktør og grundlægger, Christian Steffensen, med. Han tog deltagerne med på rejsen med sejre, udfordringer og læringer igennem 15 år som kirkesoftware. 

Det gav et unikt indblik, som blev bemærket:

"Fedt at opleve stifteren og høre hans historie." – deltager

Nynne og Dorte

Tusind tak til alle de 100 deltagere, der gjorde ChurchDesk dagen 2025 til sådan en mindeværdig og lærerig oplevelse. Vi glæder os allerede til næste gang!

Vil du med næste år? Så kan du skrive dig op på listen allerede nu, og så får du først adgang, når billetsalget åbner i foråret 2026.

ChurchDesk dag 2026: Skriv dig på listen

Topics: Mød ChurchDesk, events, Netværk, Digital kirke

Line Hede
Line Hede
Brænder for at hjælpe kirken nå flere mennesker med spændende indhold.

Mødes vi til Netværksdag i København i april?

Efter to gode netværksmøder i Aalborg og Odense, laver vi det næste Netværksmøde i København sammen med Bispebjerg-Brønshøj Provsti. Der er gratis und...

Read more

Fokus på unge i kirken - nyt Netværksmøde i Aarhus efterår 2024

Temaet for Netværksmøde i april i København var ungeaktiviteter i kirken. Der blev talt om at skabe struktur, samarbejde på tværs og SoMe DIY - digita...

Read more

Sammen lærer vi mere – kirkens arbejde i et netværksperspektiv

ChurchDesk Netværksmøder gør en forskel for den enkelte. Sådan lyder tilbagemeldingerne på det seneste netværksmøde i Aalborg, hvor 30 deltagere fra N...

Read more