All Posts

4 grunde til at skrive blogindlæg fra kirken

Why-write-a-blog-.jpg

Vi har tidligere fortalt, hvordan man kommer godt i gang med at skrive blogindlæg fra kirken. Det kræver nøje overvejelse at skrive gode blogindlæg, men i sidste ende kan det have en enorm betydning for, hvordan kirken klarer sig online.For når man laver en Google-søgning efter en kirke i lokalområdet, er det de kirker der har mest relevant at byde ind med online, som bliver vist først. Det handler om “Search Engine Optimisation” (SEO), som du kan lære mere om i vores artikel om kirken på Google.

Ud over kirkens placering på Google, er der dog også andre gode grunde til, at skrive blogindlæg fra kirken. Det handler om, at holde menigheden informerede og involverede. Vi har samlet fire gode grunde til at gå i gang med bloggen her.

1. Del nyheder og historier fra alle i kirken

Bloggen er et oplagt sted at dele alle de tanker, du ikke når at dele til højmessen eller i løbet af ugen. Bloggen er derfor ikke kun et sted at dele søndagens prædiken, men også det forum hvor du kan kommentere på relevante temaer eller debatter og dele formiddagens overvejelser. Fordi det er muligt at tillade kommentarer på dine blogindlæg, er blogindlæg også en mere inkluderende måde at interagere med menigheden på. Inviterer du dem til at tage del i samtalen, kan de også dele deres tanker.

Det vigtigste du skal huske, når du overvejer at begynde at skrive blogindlæg fra kirken er, at det ikke behøver eller bør være dig selv der skriver alle blogindlæg. Bloggen giver jer en unik mulighed for at dele tanker, nyheder og historier fra alle afkroge af kirken. Måske har en frivillig lyst til at fortælle om et nyt arrangement, en fra menigheden lyst til at fortælle om hans eller hendes forhold til kirken eller noget helt andet. Du bør opfordre dem, som har noget på hjerte, til at dele deres fortælling med andre gennem kirkens blog. Det gør blogindlæggene mere varierede og interessante at læse.

2. “Blogging” fylder i samfundet, men hvorfor?

Svaret er simpelt: Fordi så mange læser med. Hvis ingen læste de mange blogs, som i dag er på internettet, ville der heller ikke være mening i at holde dem i live. Virkeligheden er dog, at der i dag er nogen der blogger om stort set alt. Lige meget hvilken interesse man måtte have, er der nogen der skriver om det. Derfor bør der også være noget at finde, når de der er interesserede i kirken, søger efter interessante indlæg.

Og netop fordi det at “blogge” spiller så stor en rolle i vores samfund, og mange er opmærksomme på det, søger de også efter blogs, som kunne have deres interesse. Ligesom det gælder generelt for SEO, vil blogs med mange relevante og gode indlæg også blive vist først ved en søgning. Dine blogindlæg kan altså hjælpe med, at få interesserede til at besøge kirkens hjemmeside.

3. Få indblik i kirkens fællesskab

Nogle af de mange nye personer som gode blogindlæg potentielt kan introducere til jeres værdier, aktiviteter og kirke vil også begynde at vise interesse i kirken. Og når de får øjnene op for jeres mange tilbud, arrangementer og fællesskaber, vil nogle af dem hænge ved. Det er på denne måde, du kan se kirkens liv og fællesskab vokse.

4. Styrk jeres relationer til menigheden

Bloggen bruges ikke kun til at tiltrække og fange interessen hos nye medlemmer. Den bruges på samme vis til at engagere dem som allerede kommer i kirken. Vis dem, at deres engagement er værdsat ved at fortælle dem, hvad der sker i kirken og påminde dem om kirkens værdier.

Og hvordan gør man så det? Det kan du for eksempel gøre ved at involvere dem og høre, hvad de er interesserede i. Lad dem stille spørgsmål, som du kan besvare i bloggen eller giv dem information om en højtid eller et arrangement, som du har brugt lang tid på at forberede. Snakker du med et sognebarn om et interessant emne? Så tøv ikke med at spørge dem om de kunne være interesserede i at skrive et indlæg om det.

Topics: Medlemspleje, Kirkens kommunikation

Christian Steffensen
Christian Steffensen
Founder & CEO at ChurchDesk

Hvordan skriver man gode blogindlæg fra kirken?

Bliver der skrevet blogindlæg i din kirke? Hvis svaret er nej, så start med at læse om hvorfor du bør skrive blogindlæg fra kirken, samt hvordan du ko...

Read more

En ChurchDesk Guide: Hvorfor skal jeres kirke have en blog?

En blog en vigtig del af kirkens hjemmeside og et oplagt sted at formidle relevant indhold. Vejledningen giver gode råd til at komme i gang med at blo...

Read more

Om allehelgen: Sådan deler du historier og viden fra kirken med menigheden

Kristendommen er fyldt med historier og budskaber. Målet er at dele disse i lokalsamfundet og blandt menigheden, så de igen kan dele budskaberne. Men ...

Read more