Vi har tidligere fortalt om den udfordring for kirken på de sociale medier: man skal blive ved med at finde på nye og relevante opslag. Derfor vil vi gerne dele vores egne erfaringer fra de sociale medier med dig, og give dig 17 idéer til dine opslag denne uge. Læs med her.
Data viser at opslag på Facebook med billeder får over dobbelt så mange reaktioner, som opslag uden billeder. Det viser også, at organisk trafik (de der får vist dine opslag, uden at I betaler for det) oftest kommer fra opslag med video eller billeder.
Billeder fanger blikket og er med til at man nemmere husker opslaget. Derfor er det også nemmere at huske tekststykker, som er i sammenhæng med et relevant billede. For mange er det dog en udfordring at få fat i billeder, som kan deles på eksempelvis Facebook. Her er nogle forslag til, hvordan du kan få fat i billeder:
En anden type opslag, som ofte får god respons er citater eller udtalelser. Grunden er, at vi lettere kan relatere til deciderede udtalelser fra personer. Allerbedst er det, hvis vi kan relatere til præcis det, en anden personer udtaler. Eksempler på udtalelser kunne være:
Husk at oplyse, hvem der har udtalt sig. Det giver troværdighed.
Et godt opslag på de sociale medier kan også være et spørgsmål. Spørgsmål opfordrer til engagement, og besøgende bliver helt naturligt inviteret til at deltage i en dialog med kirken. Samtidig giver spørgsmål både plads til de interesserede og tillader dem at dele deres holdninger og tanker. Fra kirkens side viser det, at I er interesserede i at høre menighedens mening, samt er det er vigtigt for jer. Det er med til at opbygge stærke relationer mellem kirke og menighed. Nogle indbydende spørgsmål kunne være:
Husk, at spørgsmål der skal opfordre til engagement ikke er retoriske, men direkte.
Ligesom billeder er video en god måde at fange opmærksomhed på. Undersøgelser viser, at 78% af os ser videoer på nettet hver uge, mens hele 55% faktisk ser videoer hver dag. Kan du selv huske sidst du så en kort video på Facebook? Eller YouTube? Video og billeder er rygraden på mange af de nyere sociale platforme, for eksempel YouTube, Snapchat og Instagram. Og udviklingen af muligheder indenfor video fortsætter, senest med sjove filtre og muligheden for at sende live videoer. Men hvorfor? Fordi det er nemt! Eksempler på videoer er, som med billeder:
Det kan være en god idé at lægge undertekster på sine videoer. Mange videoer på Facebook bliver set fra en mobiltelefon, mens lyden er slået fra. Med undertekster kan man alligevel få sine budskaber igennem. Det kan også være en fordel af uploade videoer direkte til Facebook i stedet for eksempelvis at indsætte et link til YouTube. Grunden er, at Facebook giver bedre synlighed til videoer uploadet direkte hos dem.
For at nå dine mål om eksempelvis tre opslag på jeres Facebook-side hver uge, kan du med fordel bruge andres indhold, så længe det er relevant for jeres side. Det kan være, at du læser en spændende artikel, finder noget aktuelt i nyhederne eller ser en interessant video. Hvis det er relevant for andre i kirkens fællesskaber, kan du med fordel dele det.
Start med disse fem emner og lav så en brainstorm. Husk, at du er ekspert i din kirke. Hvad der virker helt åbenlyst for dig, er det altså måske ikke for andre. Derfor er det okay at dele og give læseren indblik i kirkens liv. Jo mere engagerende indhold du kan dele, jo bedre engagerer du jeres følgere.
Har du gode erfaringer med, hvilke typer opslag der virker for jeres kirke? Så tøv ikke med at dele dine råd nedenfor.